Fra ÆldreSagen i Nørre Djurs har vi fået en henvendelse om endnu et julearrangement på ”Mosebruget”. Det fortæller de selv om:
”Pressemeddelelse
Ældresagen Nørre Djurs indbyder til julehygge på Stenvad Mosebrugscenter
onsdag den 3. december klokken 14-17. Terkel Steen fra Glesborg står for
underholdningen og læser julehistorier, Ørum Kirkes kor kommer og
underholder, der er amerikansk lotteri, gløgg, æbleskiver, kaffe og småkager
i Tørvecafeen, der er smukt julepyntet.
Der kan også blive lejlighed til at bese Egnstæppet, som vævere på
mosebruget arbejder på hver dag, og som nu er oppe i en tredjedel af den
færdige højde. Og så er man velkommen til at gå en tur i museet og se på
udstillingerne.”
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt på Ældre Sagens vegne
Kilde:
rex