2 fremtrædende socialdemokrater, Grenå-borgmesteren og amtsborgmesteren, har lagt hovederne sammen for at ridse en række positive muligheder for positiv udvikling på Djursland op. De skriver:
”Skal Djurslands udviklingsmuligheder styrkes, må både kommunerne og amtet samarbejde. Det gør vi gennem Djurslands Udviklingsråd, hvor der er skabt enighed om et fælles erhvervsudviklingsprogram, som samler kræfterne og angiver retningen for den ønskede udvikling. Jo større globalisering, jo større bliver behovet for at samarbejde. For der er ingen tvivl om, at et samfund med internationalt fokus kan efterlade nogle egne eller regioner med negative virkninger af udviklingen.
Det er afgørende for Djurslands udvikling, at Djursland hægtes på den positive udvikling i Århus-området. Århus skal være Djurslands ”arbejdspladsreserve”. Djursland skal også evne at høste frugterne af de store uddannelses- og forskningsmæssige investeringer, der er foretaget i Århus-området i forhold til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og i form af, at unge på Djursland kan få en videregående uddannelse i ”baghaven”.
Flere pendler
Djursland knyttes år for år stadigt tættere til Århus. Flere vælger at bo på Djursland og arbejde i Århus-området. Man kan sige, at Djursland bliver områdets arbejdskraft-opland. Omvendt bliver virksomhederne på Djursland stadigt mere afhængige af at trække på dén arbejdskraft, der findes i Århus-området. Herom taler statistikken sit tydelige sprog. Pendlingen fra Djursland til Århus Kommune er i de seneste år vokset med næsten 40 procent. Fra 1993-2002 lå antallet af borgere, der både bor og arbejder på Djursland, fast på omkring 30.000. Men antallet af djurslændinge, der arbejder i Århus, er i samme periode steget med kanp 2.000 til i alt ca. 7.000. Ser man på antallet af pendlere fra Djursland til Randers, så har det ligget konstant på ca. 1.000 pendlere. Væksten i pendlingen har været stærkest i de kommuner, der ligger længst væk fra Århus. Det vil sige Grenå, Nørre Djurs og Rougsø, hvor væksten er omkring 80 procent. Fortsætter udviklingen i de kommende 10 år, vil knap en fjerdedel af lønmodtagerne på Djursland arbejde i Århus-området. Også den modsatte vej – fra Århus til Djursland – er der en kraftig vækst i antallet af pendlere. I den seneste tiårsperiode har væksten været næsten 50 procent, og der er nu ca. 2.000 fra Århus, som arbejder på Djursland. Man vil derfor se, at Djurslands Udviklingsråd i stigende grad vil fokusere på at udvikle de rammer, der gør Djursland til et godt område at bosætte sig i. De otte kommuner på Djursland har allerede taget initiativer, der markedsfører Djursland som et bosætningsområde. Desuden er der netop igangsat et initiativ sammen med Erhvervs- og Økonomiministeriet og Miljøministeriet, hvor der udover erhvervsfremmende tiltag også ses på nye bosætningsmuligheder på den østlige del af Djursland og på, hvilke faktorer der kan forstærke lysten til at flytte til området. Det kunne være f.eks. tilbud på kulturområdet. Århus Amtsråd har med Regionplan 2001 sikret nye muligheder for attraktive boligområder. Århus Amtsråd vil fortsat være opmærksom på, at der skal være attraktive muligheder for at slå sig ned på Djursland.
Trafikforbindelser
Kun med gode trafikforbindelser til Århus er det muligt at udnytte nærheden til en metropol. Hér er der både gode og dårlige nyheder.
Den dårlige nyhed er, at Ralion har besluttet, at man fra d. 14. december 2003 ikke længere vil køre et fast godstog til Grenå og en række andre strækninger i det nordvestlige Jylland. Godstrafikken på skinner er blevet liberaliseret og skal foregå på markedsvilkår, og Ralions beslutning kan formentlig ikke ændres. Arrivas eksisterende kørsel på Grenåbanen fortsætter dog, og det er afgørende vigtigt, at Grenåbanen opretholdes som godsbane, så andre jernbaneselskaber har mulighed for at betjene Grenå og Grenå Havn. I dén forbindelse er det betryggende, at arbejdet med renovering af havnebanen til Grenå Havn fortsætter.
Vi må håbe, at de virksomheder, der i dag bruger Ralions godstog, kan finde et acceptabelt alternativ – enten i form af et andet baneselskab eller vejtransport. Der er heldigvis også gode nyheder på vej til Djursland. Århus Amt etablerer en motorvejsforbindelse Skødstrup-Søften, som vil reducere køretiden fra Djursland til titusindvis af arbejdspladser i periferien af Århus og i tilstødende kommuner (Galten/Hørning og Skanderborg). Motorvejen mellem Århus og Silkeborg vil yderligere udvide området, hvor det er realistisk at arbejde, når man bor på Djursland.
Med hensyn til den kollektive trafik har Århus Amt i de seneste år forbedret rutebiltrafikken. Størstedelen af rutebilerne kører nu direkte ad Djurslands-motorvejen til Århus, og der er kommet flere afgange fra Rønde. Samtidig er der lavet busbaner på Grenåvej – et initiativ, som har nedbragt og stabiliseret køretiden for pendlerne væsentligt. I nærbaneforliget er det blevet besluttet at opgradere Grenåbanen og at anskaffe nye tog, hvilket nedbringer rejsetiden fra Grenå til Århus med 17 minutter. I lyset af de ovennævnte tal for udviklingen i pendlingen er beslutningen om at opprioritere Grenåbanen indlysende rigtig. Ikke nok med, at kundepotentialet på Djursland vokser hastigt. Grenåbanen betjener samtidig nogle af de hurtigst voksende forstæder til Århus (Lystrup, Hjortshøj, Skødstrup og Løgten).
Vi er naturligvis meget tilfredse med nærbanebeslutningen, og vi vil gerne rose trafikminister Flemming Hansen, som har stået fast på, at nærbaneforliget skal gennemføres. Samtidig har ministeren fundet løsninger på de sikkerhedsproblemer og ekstraomkostninger til dén modernisering af jernbanesporene, der har vist sig siden den oprindelige beslutning.
Grenå Havn har vokseværk
Samtidig med, at Djursland må erkende, at naboskabet til landets næststørste by er et meget stort og afgørende aktiv for Djurslands udvikling, skal Djursland naturligvis fortsat kæmpe for nye arbejdspladser i området og for at bevare de eksisterende:
Grenå Havn A/S har iværksat planlægningen af en stor og ambitiøs udvidelse af Grenå Havn. Der er mellem Grenå Kommune og Århus Amt enighed om, at udvidelsen af havnen skal fremmes mest muligt under skyldig hensyntagen til miljøet i området.
Grenå Havns udbygning er en del af en helhedsplan, hvor samspil mellem havn og by, erhverv og turisme går hånd i hånd med Grenå Kommunes planlægning af veje og øvrig infrastruktur. Også hér spiller jernbanen med godstog til havnen en væsentlig rolle i fremtiden. Med havneudvidelsen får Grenå et nyt stort potentiale for at kunne tiltrække nye virksomheder. Havnens placering er ideel. Den ligger tæt ved den internationale sejlrute og store disponible arealer direkte ved kaj. Her kan virksomheder med behov for søtransport i kombination med godbanen og vejtransport få gode betingelser. Grenå Havn kan, sådan som udviklingen har været i mange andre store havnebyer, blive meget værdifuld som satellithavn for Århus Havn. Selv om det ikke umiddelbart er tanken, at Grenå Havn skal satse på containertrafik, så bør muligheden for et samarbejde på dette område overvejes. Grenå Havn har således med sin beliggenhed tæt ved ”motorvejen” til Østersøen en mulighed for at overtage en del af dén containertrafik, der alene sejles til Århus for at blive omladet til andre skibe.
Gode forhold for Århus Lufthavn
Århus Lufthavn i Tirstrup er et vigtigt aktiv for Djursland med et stort antal arbejspladser på lufthavnen og med mange afledte arbejdspladser i et større område på Djursland. Århus Amtsråd har ved flere lejligheder – senest i Regionplanen 2001 – slået fast, at det er lufthavnen i Tirstrup, der skal satses på i det østjyske område. Århus Amtsråd har også gennem investeringer på motortrafikvejen og gennem rutebilbetjeningen af lufthavnen søgt at skabe de bedst mulige vilkår. Sammen med kommunerne i området vil Århus Amtsråd gennem sin plads i lufthavnens bestyrelse løbende vurdere, om tilkørselsforholdene til lufthavnen er optimale. I dén forbindelse er en bedre og kortere tilkørselsvej over Stabrand en mulighed, som amtet diskuterer med kommunerne og lufthavnen.
Regionplan 2001 gav væsentligt bedre mulighed for at etablere virksomheder med én eller anden form for tilknytning til lufthavnen. Det skete ved at udlægge meget velbeliggende arealer såvel tæt på lufthavnsterminalen som i området syd for lufthavnen op mod hovedlandevej A15 til erhvervsformål.
Alt i alt er der altså masser af gode initiativer og muligheder at bygge på og nok at tage fat på i dét samarbejde, kommuner og amt allerede har opbygget.”
Skrevet af Grenå-borgmester Gert Schou og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen i Grenå Bladet d. 18. november
Kilde:
rex
05/05 2023
