2 SF`ere fra Midtdjurs har været til det samme informationsmøde om Strukturreformen, som vi tidligere har berettet fra. De har gjort sig mange fine tanker, som vi iler med at give videre til læserne:
”D. 21. oktober var vi flere hundrede mennesker forsamlede i Kulturhuset i Grenå til et meget spændende møde, hvor emnet var mulige kommunesammenlægninger på Djursland i lyset af regeringens Strukturkommission, som afleverer sin betænkning i januar 2004.
Øst, vest – hjemme bedst!
Det var interessant at høre, at de fleste af de fremmødte Djurslands-borgmestre allerede havde gjort sig tanker om fremtidens kommuner. De turde godt give bud på modeller med både 1, 2 og 4 kommuner. Sørgeligt forudsigeligt var det desværre også, at der på forhånd var nogen, man gerne ville lege med, og andre, som måtte i den regionale skammekrog. Fordelt på en øst-vest-akse stod det klart, at jo længere væk man er fra Århus, jo større er ønsket om at stå og slå sammen i fremtiden. Kommunerne i midten, Midtdjurs og Rønde, forholdt sig lidt afventende, mens Rosenholm blankt afslog et (tvangs)ægteskab med resten af Djursland. Sønderhald forestiller sig en ”overskuelig Vest-Djurs-kommune”, hvor de vel at mærke helst vil i familie med de økonomisk stærkere Rønde og Rosenholm kommuner. Repræsentanter for Ebeltoft og Rougsø glimrede ved deres fravær, så vi kan kun gætte om deres holdninger.
Alt i alt: Fra de kommunale lederes side altså ingen oplagt vilje til at tænke Djursland som en sammenhængende region med udfordringer og muligheder. Og et tydeligt billede af, at de vestligste (og rigeste) kommuner tættest på Århus allerede nu distancerer sig fra de fattigere fætre og kusiner øst- og nordpå.
Levedygtige lokalsamfund
Det er en stor skam, at debatten om fremtidens kommunestruktur domineres af, hvem der skal være sammen med hvem. Det slører nemlig dét, som debatten i virkeligheden må handle om, nemlig den fælles interesse i at få skabt økonomisk levedygtige og funktionelle kommunale enheder. Enheder, der er store nok til, at der findes en balance mellem erhvervs- og bosætningsmuligheder, unge og gamle, erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive, mellem beskatningsgrundlag og udgiftsniveau og mellem land og by. Det handler om at få skabt kommuner med en højere grad af selvstændig udvikling, som ikke blot er pendlingsoplande til storbyerne eller bliver hendøende udkantsområder.
Om at organisere demokratiet
En anden gennemgående holdning dén aften i Kulturhuset synes at være, at større kommuner bliver mindre demokratiske. Flere indlæg tegnede et skrækscenarium op, hvor det store fjerne byråd rask væk svinger sparekniven over de djurske landsbyer.
Der findes med vores kendskab ingen undersøgelser, der underbygger, at mindre kommuner skulle være mere demokratiske end større. Selv København eksperimenterer løbende med nærdemokrati-forsøg. I vores øjne handler demokrati ikke om indbyggertal og kvadratkilometre – det handler om, hvordan man organiserer borgernes indflydelse på de politiske beslutninger. Det er præcis hér, at den folkelige debat bør starte nu og frem til, at Folketinget træffer en beslutning om kommuners og amters størrelse. Omkring så vigtig en beslutning må det være oplagt, at kommunerne indkalder til mange borgermøder. Hér bliver udfordringen at diskutere, hvordan man i de enkelte lokalsamfund og institutioner kan blive ved med at få indflydelse på kommunalbestyrelsens beslutninger – også selv om kommunalbestyrelsen er flyttet et antal kilometer længere væk.
Erfaringerne viser jo netop, at mennesker i dag er langt mere engagerede i deres dagligdag og nære omgivelser, end de er i egentlig kommunal partipolitik. En ny storkommune kunne blive anledningen til eksperimenter med nye (og til videreudviklingen af eksisterende) demokratiformer som f.eks. landsbyråd, lokalråd og brugerbestyrelser. Demokrati vedbliver at være en udfordring – uanset hvordan stregerne tegnes på landkortet.”
Skrevet på vegne af SF-Midtdjurs af Thøger Pauli og Uffe Stolt Rasmussen i Lokalavisen d. 18. november
Kilde:
rex