Tak til
 






  
05/05 2023

Referat fra børne- og kulturudvalgsmøde




Nørre Djurs
Kommune


Børne- og Kulturudvalget


Dato: 20. november 2003
Lokale: (se dagsorden)
Tidspunkt: 13.30
Fraværende: Ingen


Indholdsfortegnelse

Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003


Sag nr. Side

1. Dialog- og temamøder 127
2. Meddelelser ved formanden 127
3. Kurser og konferencer 127
4. Mødereferater -Børne- og Kulturudvalgets område 128
5. Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering 128
6. Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v. 129
7. Fælles ledelse mellem skoler og dagtilbud i samme lokalområde eller fælles ledelse mellem daginstitutioner og dagpleje. 131
8. Fælles ledelse - Folkeskoler 132
9. Pædagogiske læreplaner 132
10. Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling mellem skole, forældre og det omgivende samfund 133
11. Folkebiblioteket 134
12. Børnehaven Savværket 134




Dialog- og temamøder

J.nr.: 00.01A14 Init.: kmk bk-090.doc
Sagsfremstilling:
Mødetidspunkterne ser sådan ud:

Kl. 13.30 - 14.00 Voldby skole
Kl. 14.00 - 14.30 Børnehaven Frihedslyst
Kl. 14.45 - 15.15 Dagplejen (kaffe i mødelokale 3)
Kl. 15.15 - Udvalgsmøde


Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.




Meddelelser ved formanden

J.nr.: Init.: kmk bk-077.doc
Sagsfremstilling:



Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.





Kurser og konferencer

J.nr.: Init.: kmk bk-078.doc
Sagsfremstilling:


Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.




Mødereferater -Børne- og Kulturudvalgets område

J.nr.: Init.: kmk bk-079.doc
Sagsfremstilling:
· Voldby skole - skolebestyrelsesmøde den 23. oktober 2003

· Fællesstyrelsen for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Nørre Djurs og Midtdjurs Kommuner - møde den 28. oktober 2003.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.





Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering

J.nr.: 16.06.04 S04 Init.: vv bk-089.doc
Sagsfremstilling:
Der er lavet opgørelse over merindskrivning i forhold til grundnormeringen i børnehaverne for perioden 1. oktober - 31. december 2003.
Børnehaverne tildeles ud over grundnormeringen et beløb på 33.000 kr. (2001-niveau) pr. årspoint. Beløbet skal dække samtlige driftsudgifter.

Der søges på den baggrund om budgetomplacering for 2003 inden for bevillingsniveau 05.25 Dagpleje og daginstitutioner således:

Åparkens børnehave 31.300 kr.
Bønnerup børnehave 38.600 kr.
Børnehaven Savværket 99.200 kr.
Fjellerup børnehave 174.700 kr.
Sct. Georgs Gårdens børnehave 0 kr.
Børnehaven Frihedslyst 2.300 kr.
Dagpleje -346.100 kr.
I alt 0 kr.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.


Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Tiltrædes.





Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.

J.nr.: 16.06.01P26 Init.: kmk bk-095.doc
Sagsfremstilling:
Folketinget har den 29. april 2003 vedtaget en ændring af Lov om Social Service, der indebærer muligheden for frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser

Børnefamilier får efter § 9 i Serviceloven ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud i andre kommuner. Tidspunktet for tildelingen af tilskuddet sker efter opholdskommunens almindelige optagelses- og opskrivningsregler.

Begrebet om forældrebetaling i dagtilbud m.v. bliver ændret til:
· Et samlet tilskud (kommunens andel af bruttodriftsudgifterne)
· En egenbetaling (forældrenes andel af bruttodriften)

De forskellige tilskudsformer er følgende:
· (Grund)tilskud
· Tilskud til udligning af egenbetalingen
· Ekstra tilskud (ny - til brug for over kommunegrænser)
· Fripladstilskud (tidligere friplads)
· Søskendetilskud (tidligere søskenderabat)
· Socialpædagogisk friplads

Et samlet tilskud til en familie med krav på fripladstilskud og søskendetilskud fastsættes til det beløb, der svarer til grundtilskuddet på 67 % + fripladstilskud + søskendetilskud. Forældrenes egenbetaling er forskellen mellem det samlede tilskud og bruttoudgiften pr. plads.

Tilskuddet udbetales ikke direkte til forældrene, men skal benyttes til drift af dagtilbuddet.

Det er i § 7, stk. 2, blevet præciseret at kommuner med pasningsgaranti skal kunne tilbyde en plads fra barnet er 30 uger. Det betyder, at forældre, der ønsker en plads til deres barn, selvom den ene eller begge forældre er på barsel, har ret til en plads fra barnet er 30 uger.
Dog har kommunen ret til at fortage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov.

Det er opholdskommunen, som bestemmer serviceniveauet, og dermed hvor mange pladser, den ønsker af finansiere. Hvis forældrene ønsker at benytte et dagtilbud i en anden kommune, kan opholdskommunen beslutte, at barnet skal optages i et dagtilbud i opholdskommunen, d.v.s. have et tilsagn om et tilskud efter opholdskommunens almindelige retningslinjer for optagelse, før forældrene kan få et tilskud med til en anden kommune.

Når et barn er opskrevet på ventelisten, er det omfattet af den pågældende kommunes retningslinier for opskrivning og optagelse, så som frister, varsler, ventetider og pasningsgaranti i forhold til det konkrete ansøgte dagtilbud.

Alle børn har efter lovændringen ret til at blive optaget i et dagtilbud i en kommune fra det tidspunkt, der er tilsagn om tilskud fra opholdskommunen og der er plads i udførerkommunen. Det konkrete tidspunkt for optagelse er således afhængigt af udførerkommunens retningslinier for opskrivning og optagelse (hvornår der er plads), og afhængig af at der foreligger tilsagn om tilskud fra opholdskommunen. Barnet har ikke ret til at få en plads før dette er opfyldt.

Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fastsættes opholdskommunens tilskud så det svarer til den samlede tilskudsprocent af de gennemsnitlige bruttoudgifter pr. plads for dagtilbudet i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe barnet tilhører.

I de tilfælde hvor dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet den samlede tilskudsprocent af de budgetterede bruttoudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.

Den samlede tilskudsprocent tages af den billigste af a) eller b), hvor

a) Er opholdskommunens gennemsnitlige bruttodrift pr. plads for aldersgruppen barnet tilhører og
b) Er udførerkommunens bruttodriftsudgift pr.plads i det benyttede dagtilbud.

Mulighed for at lukke for venteliste for kommuner med pasningsgaranti:
Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a efter serviceloven kan beslutte at lukke efter
§ 9, stk. 2, dvs. når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 procent af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen.

Kommunen kan også vælge det andet kriterium efter § 9, stk. 3, hvor kommunen kan beslutte at lukke, såfremt kommunen kan påvise, at de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de næste tre måneder vil give behov for øget kapacitet (f.eks. etablering af ny daginstitutioner eller tilbygninger), eller at ventetiden bliver så forøget, at kommunen ikke kan efterleve reglerne for pasningsgarantien.

Alle beslutninger om lukning af ventelister for udefrakommende børn skal offentliggøres lokalt og indberettes til Styrelsen for Social Service, før beslutningen har virkning.

Forældrenes egenbetaling ved brug af dagtilbud over kommunegrænser
Forældrenes egenbetaling svarer efter § 10, stk. 4, til forskellen mellem det samlede tilskud fra opholdskommunen og bruttodriftudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Det vil sige, at forældre, der vælger et dyrere dagtilbud i en anden kommune også betaler den merudgift, der er forbundet hermed. Udførerkommunen er forpligtet til at opkræve egenbetalingen, men kan aftale med opholdskommunen eller dagtilbuddet, at de opkræver i stedet.

Fripladstilskuddet skal beregnes før søskendetilskud.
Søskendetilskuddet skal beregnes efter fripladstilskuddet


Ekstra tilskud
Opholdskommunen kan efter § 10, stk. 5 beslutte at give et ekstra tilskud ved brugen af dagtilbud over kommunegrænser. Det ekstra tilskud kan benyttes til enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.

Forvaltningsdirektørens indstilling:

Forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om at lukke ventelisten,

1. når antallet af udefrakommende børn på ventelisen ikke giver mulighed for at kunne opfylde den kommunale målsætning om at kunne modtage dagtilbud for 0 - 6-årige børn i de enkelte lokalområder

2. hvis de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de næste 3 måneder vil bevirke, at der skal ansættes nyt personale, f.eks. i dagplejen.

Som hovedreglen vil Nørre Djurs Kommune ikke give ekstra tilskud til børn i andre kommuners dagtilbud.

Serviceinformationen for pasningstilbud tilrettes i henhold til nærværende bekendtgørelse og beslutning.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Anbefales.



Fælles ledelse mellem skoler og dagtilbud i samme lokalområde eller fælles ledelse mellem daginstitutioner og dagpleje.

J.nr.: 81.01.01/17.01.04 Init.: kmk bk-092.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af lovgivningsmæssige ændringer er der givet øgede muligheder for at der kan etableres fællesledelse mellem skoler og daginstitutioner og dagpleje i samme lokalområde eller fælles ledelse mellem daginstitutioner og dagpleje.

Den samlede ledergruppe inden for skole- og daginstitutionsområdet var den 22. oktober 2003 indkaldt til møde med fokus på en debat om de muligheder den ændrede lovgivning giver og sætte perspektiv på ledelsen inden for området.

Blandt andet med baggrund i dette møde oplistes en række påstande, som fremgår af et bilag vedlagt sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller:

Min samlede vurdering er, at der i Nørre Djurs Kommune er opbygget et meget velfungerende ledernetværk, hvor lederne føler et stort engagement og har en stor ansvarsfølelse både for egen institution såvel som for helheden.

Den rationalitet, der eventuelt vil kunne opnås ved en form for fællesledelse, står ikke i forhold til, hvad der mistes.

Således mener jeg, at der skal ske en fortsat udvikling i den nuværende ledelsesorganisation og at der skal forsøges en effektivisering af administrative rutiner.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Anbefales.




Fælles ledelse - Folkeskoler

J.nr.: 81.01.01/17.01.04 Init.: kmk bk-097.doc
Sagsfremstilling:
I forbindelse med skoleinspektør Kurt Randrups fratræden som leder af Voldby skole blev de nye muligheder i lovgivningen om fælles ledelse mellem 2 skoler drøftet i Børne- og Kulturudvalget.

Lederne for skoler og institutioner var den 22. oktober 2003 indkaldt til et fællesmøde, hvor der blev sat fokus på temaet Fælles Ledelse.

Alle skolebestyrelser, forældrebestyrelser og MED-udvalg er orienteret med en kort beskrivelse af mulighederne i den nye lovgivning.

Børne- og Kulturudvalget har tidligere på møder den 21. august og den 23. oktober drøftet Fælles Ledelse.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at der afholdes et informations- og debatmøde om fællesledelse på folkeskoleområdet snarest muligt.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Tiltrædes.
Mødet afholdes 6. januar 2004, kl. 19.00 - 21.00 på Ørum skole.



Pædagogiske læreplaner

J.nr.: 16.06 Init.: kmk bk-098.doc
Sagsfremstilling:
Til orientering:

Socialministeriet har den 31. oktober 2003 udsendt lovforslag om pædagogiske læreplaner.

Lovforslaget indebærer, at der i Lov om Social Service skal indsættes en ny bestemmelse, med følgende tekst:

“Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen 3 år til skolealderen. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplaner for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.”

Herudover er der nærmere beskrivelse af mål, indhold og kompetencer.

Socialministeriet har bedt om bemærkninger til lovforslaget senest 10. november 2003, og på grund af den meget korte høringsfrist har KL fremsendt kommentarer med forbehold for den senere politiske behandling.

Lovforslaget, bemærkninger til lovforslaget, og KL’s kommentarer er vedlagt sagen.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.




Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling mellem skole, forældre og det omgivende samfund

J.nr.: 17A00 Init.: kmk bk-091.doc
Sagsfremstilling:
Til orientering.

Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der har haft som kommissorium at klargøre opgave- og ansvarsfordelingen mellem skole, forældre og det omgivende samfund.

Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse og for dens kommissiorium har været en fælles forståelse for, at ansvaret for en række opgaver i forbindelse med børns opvækst og udvikling, der tidligere var forældrenes, i løbet af en årrække af forskellige årsager er blevet samfundets, repræsenteret ved blandt andet skole og dagtilbud.

Undervisningsministeriet har udsendt rapporten i oktober 2003. Rapporten er vedlagt sagen og kan endvidere ses på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: uvm.dk/nyheder.klar.htm





Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.




Folkebiblioteket

J.nr.: 21.00.00P16 Init.: kmk bk-093.doc
Sagsfremstilling:
Til orientering:

I forlængelse af de seneste års debat om folkebiblioteket, herunder specielt sikring af rimelige bygningsmæssige rammer i Ørum-afdelingen, blev det på Kommunalbestyrelsesmødet den 6. november 2003 besluttet at påbegynde planlægning af en permanent løsning.

På den baggrund er der indkaldt til forhandlingsmøde mellem repræsentanter for Ørum Aktiv Center og repræsentanter fra Nørre Djurs Kommune.

Mødet afholdes mandag den 17. november 2003. Børne-og Kulturudvalget vil få et referat af mødet.



Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.


Børnehaven Savværket

J.nr.: 82.00/16.06 Init.: kmk bk-096.doc
Sagsfremstilling:
Til orientering:

Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S har foretaget 5-års gennemgang af byggeriet Børnehaven Savværket med henblik på frigivelse af entreprenørernes garantistillelse.

Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S har udarbejdet en rapport med beskrivelse af påviste fejl og mangler. Inden garantistillelsen kan frigives, skal fejl og mangler udbedres. Mangeludbedringen skal være foretaget senst den 1. december 2003.

Rapporten er vedlagt sagen.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen

Til orientering.







Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam