Nørre Djurs
Kommune
Økonomiudvalget
Dato: 25. november 2003
Lokale: Borgmesterens kontor
Tidspunkt: 14.00
Fraværende:
Indholdsfortegnelse
Økonomiudvalget den 25. november 2003
Sag nr. Side
1. Fastsættelse af mødeplan for økonomiudvalget i 2004 303
2. Boligbyggeri - 2004 303
3. Andelsboliger - Bønnerup Strand 304
4. Tilsyn med den kommunale personligning 305
5. Patienforsikring 305
6. Budgetopfølgning, drift - lejeboliger 306
7. Anlægsregnskab - IT-plan for hele kommunen 307
8. Budgetopfølgening pr. 31. oktober 2003 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheder) 307
9. Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2003 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheder) 308
10. Lokalplan nr. 75 for centerområde i Glesborg - endelig vedtagelse 308
11. Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v. 309
12. Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering 312
13. Fælles ledelse mellem skoler og dagtilbud i samme lokalområde eller fælles ledelse mellem daginstitutioner og dagpleje. 313
14. Ældreplanen 314
15. Eventuelt 315
16. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden 315
17. LUKKET MØDE - Eventuelt 315
Fastsættelse af mødeplan for økonomiudvalget i 2004
J.nr.: 00.01A12 Init.: cl ok-136.doc
Sagsfremstilling:
Der forelås følgende mødeplan, tirsdag, den
6. januar
27. januar
24. februar
23. marts
4. maj
8. juni
27. juli
31. august
28. september
26. oktober
30. november
Alle møder begynder kl. 14.00.
Boligbyggeri - 2004
J.nr.: 03.00.01 Init.: cl ok-141.doc
Sagsfremstilling:
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Boligstyrelsen, vil i december 2003 anmode om indberetning fra kommunerne om støttet byggeri i årene 2004 - 2007.
Indberetningen omfatter:
· Almene familieboliger og almene ungdomsboliger
· Almene ældreboliger
· Støttede private andelsboliger (kvotebelagt)
Borgmesterkontoret skal oplyse, at der i budgettet for 2004 ikke er afsat beløb til formålet (7% af anskaffelsessummen til indskud i Landsbyggefonden).
Andelsboliger - Bønnerup Strand
J.nr.: 03.03.00Ø55 Init.: cl ok-144.doc
Sagsfremstilling:
Holmsø Huse A/S, Håndværkervej 7, 9690 Fjerritslev, ønsker oplyst, om det er muligt at opnå kvote til private andelsboliger, eller kommunegaranti for lån fra 65-80% af anskaffelsessummen, i forbindelse med opførelse af 8 andelsboliger, beliggende Koralvej 20, Bønnerup Strand.
Anlægsudgifter for 8 boliger (834 m2) skønnes til 10.537.500 kr.
Borgmesterkontoret skal oplyse,
at kommunalbestyrelsen for 2003 ikke har søgt om kvote til andelsboliger,
at opførelse af ustøttede andelsboliger ikke er kvotebelagt,
at man efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., § 160 n, kan give garanti for den del af realkreditlånet, som får sikkerhed ud over 65% af ejendommens værdi, og
at kommunen ved tidligere behandlinger af ansøgninger om opførelse af andelsboliger, har forlangt 100% salg af boliger.
Borgmesterkontoret skal endvidere henvise til lokalplan nr. 36 for et boligområde i Bønnerup, hvor der i
· bilag A, Kort beskrivelse af lokalplanens indhold anføres: “Område II skal anvendes til åben lavboligbebyggelse som fritliggende huse i 1 etage på grunde, der er minimum 500 m2 og maksimalt 800 m2.”,
og i
· afsnit 3, Områdets anvendelse: “3.6 Bebyggelsen skal bestå af fritliggende parcelhuse.”, og “3.8 Der skal opføres 4 - 8 boliger i område II.”
Vicekommunaldirektøren indstiller,
at projektet godkendes,
at kommunegaranti ydes under forudsætning af 100% salg af boliger, og
at der dispenseres fra lokalplanens bestemmelser om parcelhusbyggeri og grundstørrelse.
Tilsyn med den kommunale personligning
J.nr.: 25.25.05K07 Init.: pj ok-137.doc
Sagsfremstilling:
ToldSkat Østjylland, Region Randers, fremsender rapport vedrørende tilsynet med den kommunale personligning for perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003.
Tilsynet konkluderer, at kommunen har nået alle de af Ligningsrådet udmeldte måltal.
Samtidig konkluderer tilsynet, at kvaliteten af kommunens ligningsarbejde har været tilfredsstillende.
Skatteinspektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen tager tilsynsrapporten til efterretning.
Patienforsikring
J.nr.: 82.00.00 Init.: cl ok-142.doc
Sagsfremstilling:
Ved lov nr. 430 af 10. juni 2003 om ændring af lov om patientforsikring er der foretaget ændring af lovens § 1, stk. 1, hvorefter det er indført, at erstatningsreglerne tillige omfatter de kommunale sundhedsordninger.
Disse ordninger omfatter:
· Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge
· Hjemmesygeplejerskeordningen
· Den kommunale omsorgstandpleje
· Den kommunale børne- og ungetandpleje
Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2004.
I lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997 om patientforsikring anføres det i § 10, at krav om erstatning efter loven skal være dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, dog er staten og kommunerne undtaget for forsikringspligten, jfr. § 11.
Med baggrund i lovændringen har KommuneForsikring fremsendt “Tilbud på patientforsikring for kommuner”. Forsikringen kan kun tegnes for en et-årig periode, og for Nørre Djurs Kommunes vedkommende vil præmien pr. 1. januar 2004 udgøre 28.912,00 kr.
Spørgsmålet om tegning af patientforsikring har været til udtalelse hos klinikchefen og koordinerende områdeleder, der begge udtaler, at der i de seneste 25-30 år ikke har været fremsendt krav om erstatninger.
KommuneForsikrings tilbud på patientforsikring samt udtalelser fra henholdsvis klinikchef og koordinerende områdeleder beror i sagen.
Vicekommunaldirektøren indstiller, at der ikke tegnes patientforsikring.
Budgetopfølgning, drift - lejeboliger
J.nr.: 82.18S03 Init.: cl ok-143.doc
Sagsfremstilling:
Ansøgning om tillægsbevilling for regnskabsåret 2003 vedrørende hovedkonto 0, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger fordelt på
0.25.11 Faste ejendomme/beboelse
0.11.09 Rugvej 12, Ørum 58.000 kr.
0.11.10 Birkevænget 10, Glesborg 38.000 kr.
I alt 96.000 kr.
Bemærkninger samt specifikation af beløbene fremgår af bilag, der er vedlagt sagen.
Vicekommunaldirektøren indstiller, at der meddeles tillægsbevilling som ansøgt, og finansiering sker af de likvide aktiver.
Anlægsregnskab - IT-plan for hele kommunen
J.nr.: 85.11.00 S08 Init.: hjl of-391.doc
Sagsfremstilling:
Der foreligger anlægsregnskab for projekt 651.010 IT-plan for hele kommunen.
Den samlede udgift andrager 2.708.356,60 kr., hvilket er 791.643,40 kr. mindre end anlægsbevillingen på 3.500.000 kr.
I et sagen vedlagt regnskabsbilag er anlægsprogrammet opdelt på delprojekter.
Mindreudgiften skal ses i lyset af, at projektet har været omfattet af kommunens generelle anlægsstop.
Økonomiafdelingen skal bemærke, at regnskabet forelægges nu, da der ikke ved budgetlægningen for 2004 er afsat midler til at videreføre IT-planen (bl.a. med elektronisk dokumenthåndtering). Det er tanken at en videreførelse skal ske i et nyt anlægsprojekt, når der påny afsættes rådighedsbeløb til formålet.
Vicekommunaldirektøren indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Budgetopfølgening pr. 31. oktober 2003 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheder)
J.nr.: 00.01Ø09 Init.: jac/js utm-112.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 31. oktober 2003 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til rådighedsbeløb for 2003 således:
Mindreudgiften netto på 400.000 kr. foreslås at tilfalde de likvide aktiver. Da mindreudgiften blandt andet skyldes, at pumpeleverancen for projekt 141.754 er forsinket, vil der senere, når forholdene kendes bedre, blive søgt tillægsbevilling.
Specifikation af beløbene er indlagt i sagen tillige med begrundelse for de enkelte forhold.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 13. november 2003
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2003 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheder)
J.nr.: 00.01Ø09 Init.: jac/js utm-113.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 31. oktober 2003 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til anlægsbevillinger således:
Specifikation af beløbene tillige med begrundelse for de enkelte forhold er indlagt i foregående sag utm-112.doc (se pkt. 2) om tilllægsbevillinger til rådighedsbeløb.
Den herefter samlede anlægsbevilling for projektet fremgår i bilag i sagen utm-112.doc.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 13. november 2003
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Lokalplan nr. 75 for centerområde i Glesborg - endelig vedtagelse
J.nr.: 01.02.05-75P16 Init.: tdr ok-145.doc
Sagsfremstilling:
Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring i 8 uger fra den 16. september til den 11. november 2003.
Der indkom i alt 3 henvendelser vedrørende lokalplanforslaget:
· Århus Amt har den 7. november 2003 meddelt, at man ikke har indvendinger imod lokalplanens endelige vedtagelse.
· Ejeren af Glesborg Bygade 42 har 10. november 2003 fremsendt indsigelse.
· Ejeren af Glesborg Bygade 44 har 11. november 2003 fremsendt indsigelse.
Begrebet indsigelse forstås bredt og vedrører også ændringsforslag, betingede tilsagn, nye ideer og andre tilkendegivelser, der er fremkommet i offentlighedsperioden, og som ikke fuldt ud støtter forslaget.
For rettidige indsigelser gælder i henhold til planlovens § 27 stk. 1, at planforslaget først kan endeligt vedtages 4 uger efter indsigelsesfristens udløb, i nærværende sag tidligst den 9. december 2003.
Notat vedrørende de indkomne indsigelser er vedlagt sagen.
De indkomne indsigelser har ikke givet anledning til ændringer i det fremlagte planforslag.
Bilag:
· Kopi af henvendelse fra Århus Amt.
· Kopi af indsigelser.
· Kopi af notat vedrørende indsigelser.
· Lokalplan nr. 75.
Teknisk chef anbefaler, at lokalplanforslaget anbefales vedtaget endeligt uden ændringer.
Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.
J.nr.: 16.06.01P26 Init.: kmk bk-095.doc
Sagsfremstilling:
Folketinget har den 29. april 2003 vedtaget en ændring af Lov om Social Service, der indebærer muligheden for frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser
Børnefamilier får efter § 9 i Serviceloven ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud i andre kommuner. Tidspunktet for tildelingen af tilskuddet sker efter opholdskommunens almindelige optagelses- og opskrivningsregler.
Begrebet om forældrebetaling i dagtilbud m.v. bliver ændret til:
· Et samlet tilskud (kommunens andel af bruttodriftsudgifterne)
· En egenbetaling (forældrenes andel af bruttodriften)
De forskellige tilskudsformer er følgende:
· (Grund)tilskud
· Tilskud til udligning af egenbetalingen
· Ekstra tilskud (ny - til brug for over kommunegrænser)
· Fripladstilskud (tidligere friplads)
· Søskendetilskud (tidligere søskenderabat)
· Socialpædagogisk friplads
Et samlet tilskud til en familie med krav på fripladstilskud og søskendetilskud fastsættes til det beløb, der svarer til grundtilskuddet på 67 % + fripladstilskud + søskendetilskud. Forældrenes egenbetaling er forskellen mellem det samlede tilskud og bruttoudgiften pr. plads.
Tilskuddet udbetales ikke direkte til forældrene, men skal benyttes til drift af dagtilbuddet.
Det er i § 7, stk. 2, blevet præciseret at kommuner med pasningsgaranti skal kunne tilbyde en plads fra barnet er 30 uger. Det betyder, at forældre, der ønsker en plads til deres barn, selvom den ene eller begge forældre er på barsel, har ret til en plads fra barnet er 30 uger.
Dog har kommunen ret til at fortage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov.
Det er opholdskommunen, som bestemmer serviceniveauet, og dermed hvor mange pladser, den ønsker af finansiere. Hvis forældrene ønsker at benytte et dagtilbud i en anden kommune, kan opholdskommunen beslutte, at barnet skal optages i et dagtilbud i opholdskommunen, d.v.s. have et tilsagn om et tilskud efter opholdskommunens almindelige retningslinjer for optagelse, før forældrene kan få et tilskud med til en anden kommune.
Når et barn er opskrevet på ventelisten, er det omfattet af den pågældende kommunes retningslinier for opskrivning og optagelse, så som frister, varsler, ventetider og pasningsgaranti i forhold til det konkrete ansøgte dagtilbud.
Alle børn har efter lovændringen ret til at blive optaget i et dagtilbud i en kommune fra det tidspunkt, der er tilsagn om tilskud fra opholdskommunen og der er plads i udførerkommunen. Det konkrete tidspunkt for optagelse er således afhængigt af udførerkommunens retningslinier for opskrivning og optagelse (hvornår der er plads), og afhængig af at der foreligger tilsagn om tilskud fra opholdskommunen. Barnet har ikke ret til at få en plads før dette er opfyldt.
Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fastsættes opholdskommunens tilskud så det svarer til den samlede tilskudsprocent af de gennemsnitlige bruttoudgifter pr. plads for dagtilbudet i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe barnet tilhører.
I de tilfælde hvor dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet den samlede tilskudsprocent af de budgetterede bruttoudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.
Den samlede tilskudsprocent tages af den billigste af a) eller b), hvor
a) Er opholdskommunens gennemsnitlige bruttodrift pr. plads for aldersgruppen barnet tilhører og
b) Er udførerkommunens bruttodriftsudgift pr.plads i det benyttede dagtilbud.
Mulighed for at lukke for venteliste for kommuner med pasningsgaranti:
Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a efter serviceloven kan beslutte at lukke efter
§ 9, stk. 2, dvs. når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 procent af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen.
Kommunen kan også vælge det andet kriterium efter § 9, stk. 3, hvor kommunen kan beslutte at lukke, såfremt kommunen kan påvise, at de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de næste tre måneder vil give behov for øget kapacitet (f.eks. etablering af ny daginstitutioner eller tilbygninger), eller at ventetiden bliver så forøget, at kommunen ikke kan efterleve reglerne for pasningsgarantien.
Alle beslutninger om lukning af ventelister for udefrakommende børn skal offentliggøres lokalt og indberettes til Styrelsen for Social Service, før beslutningen har virkning.
Forældrenes egenbetaling ved brug af dagtilbud over kommunegrænser
Forældrenes egenbetaling svarer efter § 10, stk. 4, til forskellen mellem det samlede tilskud fra opholdskommunen og bruttodriftudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Det vil sige, at forældre, der vælger et dyrere dagtilbud i en anden kommune også betaler den merudgift, der er forbundet hermed. Udførerkommunen er forpligtet til at opkræve egenbetalingen, men kan aftale med opholdskommunen eller dagtilbuddet, at de opkræver i stedet.
Fripladstilskuddet skal beregnes før søskendetilskud.
Søskendetilskuddet skal beregnes efter fripladstilskuddet
Ekstra tilskud
Opholdskommunen kan efter § 10, stk. 5 beslutte at give et ekstra tilskud ved brugen af dagtilbud over kommunegrænser. Det ekstra tilskud kan benyttes til enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.
Forvaltningsdirektørens indstilling:
Forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om at lukke ventelisten,
1. når antallet af udefrakommende børn på ventelisen ikke giver mulighed for at kunne opfylde den kommunale målsætning om at kunne modtage dagtilbud for 0 - 6-årige børn i de enkelte lokalområder
2. hvis de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de næste 3 måneder vil bevirke, at der skal ansættes nyt personale, f.eks. i dagplejen.
Som hovedreglen vil Nørre Djurs Kommune ikke give ekstra tilskud til børn i andre kommuners dagtilbud.
Serviceinformationen for pasningstilbud tilrettes i henhold til nærværende bekendtgørelse og beslutning.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering
J.nr.: 16.06.04 S04 Init.: vv bk-089.doc
Sagsfremstilling:
Der er lavet opgørelse over merindskrivning i forhold til grundnormeringen i børnehaverne for perioden 1. oktober - 31. december 2003.
Børnehaverne tildeles ud over grundnormeringen et beløb på 33.000 kr. (2001-niveau) pr. årspoint. Beløbet skal dække samtlige driftsudgifter.
Der søges på den baggrund om budgetomplacering for 2003 inden for bevillingsniveau 05.25 Dagpleje og daginstitutioner således:
Åparkens børnehave 31.300 kr.
Bønnerup børnehave 38.600 kr.
Børnehaven Savværket 99.200 kr.
Fjellerup børnehave 174.700 kr.
Sct. Georgs Gårdens børnehave 0 kr.
Børnehaven Frihedslyst 2.300 kr.
Dagpleje -346.100 kr.
I alt 0 kr.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Fælles ledelse mellem skoler og dagtilbud i samme lokalområde eller fælles ledelse mellem daginstitutioner og dagpleje.
J.nr.: 81.01.01/17.01.04 Init.: kmk bk-092.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af lovgivningsmæssige ændringer er der givet øgede muligheder for at der kan etableres fællesledelse mellem skoler og daginstitutioner og dagpleje i samme lokalområde eller fælles ledelse mellem daginstitutioner og dagpleje.
Den samlede ledergruppe inden for skole- og daginstitutionsområdet var den 22. oktober 2003 indkaldt til møde med fokus på en debat om de muligheder den ændrede lovgivning giver og sætte perspektiv på ledelsen inden for området.
Blandt andet med baggrund i dette møde oplistes en række påstande, som fremgår af et bilag vedlagt sagen.
Forvaltningsdirektøren indstiller:
Min samlede vurdering er, at der i Nørre Djurs Kommune er opbygget et meget velfungerende ledernetværk, hvor lederne føler et stort engagement og har en stor ansvarsfølelse både for egen institution såvel som for helheden.
Den rationalitet, der eventuelt vil kunne opnås ved en form for fællesledelse, står ikke i forhold til, hvad der mistes.
Således mener jeg, at der skal ske en fortsat udvikling i den nuværende ledelsesorganisation og at der skal forsøges en effektivisering af administrative rutiner.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 20. november 2003
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Ældreplanen
J.nr.: 16.00.01 Init.: kmk su-153.doc
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen har ønsket og har afsat midler til at få udarbejdet en ældreplan, som blandt andet skal beskrive mål og indsats inden for ældreområdet.
Der er udgivet en rapport, som er skrevet af KL. Arbejdsgruppen bag rapporten har udover konsulent fra KL, Mads Jensbo, bestået af:
· Forvaltningsdirektør Finn Byrialsen
· Socialudvalgsformand Gert Eriksen
· Socialudvalgsmedlem Knud Erik Olesen
· Områdeleder Birthe van den Bos
· Områdeleder Conni Christensen
· Plejehjemsleder Jytte Sørensen
· Assisterende områdeleder Lone Juncker
· Assisterende områdeleder Marie Birck
· Medarbejderrepræsentant Else Marie Johnsen
· Formand for Ældrerådet Harry Lykke Nielsen
Formålet med ældreplanen er at finde holdbare indsatsområder og løsninger til sikring af den nuværende og fremtidige drift. Vægten er lagt på de områder, hvor tendensen og de fremtidige behov er kendt, hvorved indsatsen allerede nu kan vurderes og fastlægges.
Ældreplanen består af flere delrapporter, som omhandler:
· Boliger og bosætningspolitik
· Frit leverandørvalg
· Træningsområdet
· Psykiatriområdet
Ældreplanen (rapporten) er udsendt til Ældreråd, Klageråd, Bruger-Pårørenderåd og Med-udvalg inden for ældreplejen. Herudover er den sendt til de faglige organisationer. De, der har fået tilsendt rapporten, er anmodet om at afgive udtalelse inden den politiske behandling.
Ældreplanen forventes forelagt Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse på møde den 4. december 2003.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at ældreplanen godkendes.
Beslutning i Ældrerådet den 30. oktober 2003
Fraværende: Svend Kristensen
Ældrerådet anbefaler ældreplanen godkendt, dog med henvisning til de udtalelser som ældrerådet tidligere har afgivet til kvalitetsstandarderne.
Beslutning i Socialudvalget den 6. november 2003
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Eventuelt
J.nr.: Init.: mc ok-138.doc
Sagsfremstilling:
Kilde:
rex