Grenaa Bladet:
Mols Ungdomsskole slog fredag d. 14. november dørene op for den 3. omgang Natklub Mols.
Natklub Mols er en årligt tilbagevendende tradition for ungdomsskolerne på Djursland. 9 ungdomsskoler dyster hvert år om den store pokal i det store Grand Prix, hvor musikere og sangere fra de deltagende klubber prøver kræfter med hinanden. Natklub Mols en mulighed for de unge for at mødes på kryds og tværs for at feste og hygge. Men tilbage til musikken. Grenaa Ungdomsklub har siddet hårdt på trofæet de sidste 2 år, så forventningerne var store til de 2 tilmeldte bands fra Grenaa.
De resterende 8 klubber var selvfølgeligt også bevæbnet til tænderne med dygtige musikere og sangere for at erobre trofæet fra Grenaa UK.
8 bands var på scenen, og 8 gange fik det veloplagte publikum en stor musikalsk oplevelse. Standarden var utrolig høj og alle bands leverede flotte præstationer. Men da dommerne fra juryen skulle afsige dommen og uddele trofæet, var det alligevel Grenaa Ungdomsklub, der stak af med præmien.
Det betyder, at Grenaa nu har vundet 3 gange i træk, og dermed har lov til at beholde den store vandrepokal til evigt eje.
Begejstringen ville ingen ende tage, og det var 53 glade unge grenaaensere, der vendte næsen hjem sent fredag aften.
Vinderbandet hedder »Det lyserøde punktum«, og består af: Julie Frost, vokal, Nicki Feldt, vokal,
Mikkel Skovgaard, guitar, Jakob Novack, bas, og Claus Skipper, trommer.
Bandet »The Træz«, som vandt en flot andenplads, består af: Mikkel Skovgaard, guitar, Jakob Novack, bas, Claus Skipper, trommer og Kasper Langkjær, vokal-
Begge bands kan opleves live i Grenaa Ungdomsklub inden jul.
Kilde:
unavngivet