Det er i sandhed en mester udi den mundtlige fortælling, der kommer til Voldby i morgen aften kl. 19.30. Der burde være gode chancer for at fylde huset, for Nis Boesdal hører til blandt de allermest populære stemmer i radion. Han er kendt og elsket for sin underdrejede jyske humor og for en stor fortælleglade, og hér kan du læse Grenå Bladets beretning om arrangementet.
Læs mere hér!
”Det sker som et led i Bo Jacobsens projekt, ”Liv i Forsamlingshusene”, hvor man tidligere på efteråret endvidere har kunnet møde folk som Simon Rosenbaum og Jesper Klein i diverse norddjurske forsamlingshuse. Nis Boesdals foredrag hedder ”Med høtyv og hjerteblod” og består af historier fra det gamle Danmark.
Mange af dem mundtligt overleverede fortælling om underskønne møllerdøtre, grufulde galgebakker og besynderlige fødsler i dølgsmål. De gamle historier giver et godt indblik i, hvordan folk hér i landet har følt og tænkt og handlet, længe før vi kom til, og mange af fortællingerne er bygget op over vort fælles arvegods, urhistorierne i Bibelen om det gode og det onde. Nis Boesdal beretter om, hvordan historierne er bygget op, hvordan de flere tusinde år gamle historier lever videre i nye skikkelser, og hvordan han har arbejdet med dem i radioen.
En underholdende og lærerig aften med plads til både smil og eftertanke. Der er adgang mod en entré på 50 kroner pr. næse. Denne entrépris inkluderer i øvrigt såvel kaffe som kage.”
Skrevet af Grenå Bladet i Grenå Bladet d. 25. september
Kilde:
rex