Det lyder måske ikke umiddelbart ophidsende, at Randers Bigband giver koncert på Kulturhuset Pavillonen, men tag endelig ikke fejl af dét: Randers Bigband hører til blandt de skarpeste og ”tætteste” danske bigbands – uden overdrivelse.
Bare dét at høre et ”rigtigt” bigband for fuld udblæsning på disse kanter er ikke hverdagskost, og når de så oven i købet til lejligheden bliver ledet af én af Danmarks førende jazz-pianister og –dirigenter, Niels Jørgen Steen – ja, så kan det ikke andet end at blive en heftig jazz-oplevelse.
Dem er der naturligvis mange af i dette land, men det specielle ved Niels Jørgen Steen er, at han dyrker et noget mere ”råt” udtryk end eksempelvis hans bigband-kollega, Ib Glindemann, selv om begge spiller swing-bigband-jazz.
For at sige det på ganske almindeligt nu-dansk: Niels Jørgen Steen ”sparker røv”, og det samme gør Randers Bigband. Glæd jer til en stor jazz-eftermiddag på søndag d. 30. november kl. 14.30.
Skrevet af Rex
Kilde:
rex