Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Så dyrt er det at køre på en ulovlig knallert

Grenaa Bladet:
Igennem de seneste måneder har Grenaa Politi været på jagt efter ulovlige knallerter.


Det vil sige knallerter, der via en »konstruktiv ændring« pludselig kan køre noget stærkere end den tilladte grænse. Hvem har ikke set en knallert komme susende som et irakisk Scud-missil ét eller andet sted i Grenaa!
Politiets jagt på disse fartglade unge mænd har ikke været forgæves. På et tidspunkt rundede man fartdjævel nr. 50, og siden er flere røget »i garnet«. Ikke desto mindre kører der alligevel fortsat mange knallerter rundt, som der er blevet »pillet lidt ved«, og i så henseende bringer Grenaa Bladet hermed lidt oplysninger om, hvad regningen lyder på, når man bliver taget henholdsvis første, anden og tredje gang.
Udgangspunktet for en førstegangs-overtrædelse er en bøde på 1.000 kroner. Konfiskation af de ulovlige dele og isættelse af nye lovlige dele koster mellem 500 og 2.000 kroner - afhængigt af omfanget af ulovlighederne. Adskillelse af knallert plus en teknisk erklæring koster typisk 600 kroner, og er der transportomkostninger forbundet med at få gjort knallerten lovlig, så kan det nemt løbe op i 400 kroner. Så første gang man bliver taget lyder den samlede regning på mellem 2.500 og 4.000 kroner. Akkurat det samme gør si g gældende anden gang man bliver snuppet, mens det for alvor bliver dyrt, hvis man bliver snuppet på en ulovlig knallert en tredje gang.
Udgangspunktet for den tredje overtrædelse - eller derover - er en bøde på 1.500 kroner og konfiskation af knallerten. De andre førnævnte udgifter for synderen skal også regnes med, så afhængigt af knallertens værdi løber den samlede regning/værditab op i et beløb på mellem 3.500 og 9.500 kroner.
Der er i stort omfang tale om cirka-omkostninger, idet udskiftning af ulovlige dele er politiet uvedkommende, så det kan man angiveligt klare selv for relativt små penge. Desuden er der heller ikke altid transportomkostninger forbundet med at politiet snupper en ulovlig knallert. Endvidere kan der være forskel på, om det er ejeren af knallerten, der er fører, eller om knallerten blot er udlånt - og så er der typisk halv bødetakst for unge under 18 år.
Men en dyr omgang er det under alle omstændigheder, så måske de fartglade unge mænd og/eller deres forældre skulle overveje, om det vitterligt er så smart at køre rundt på en ulovlig knallert.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam