Grenaa Bladet:
December måneds Fyraftenssang i Grenaa Kirke onsdag den 3. december kl. 17.00 bliver med fuld musik - i hvert fald med fire spillemænd!
Det skyldes, at det denne gang er folkedanseleder Karen Lindballe, der har ansvaret for Fyraftensangen. Folkedans og spillemandsmusik har i mange år været en stor del af hendes virke. Den interesse går tilbage til, da hun som 18-årig første gang stiftede bekendtskab med folkedans på Københavns Kommunes Aftenskole. Siden hun i 1965 kom til Grenaa, har hun været aktiv som danseleder og instruktør i byens og egnens folkedansemiljø. Hun var med til at genstarte den gamle Grenaa og Omegns Folkedanserforening. I den forening fik hun ansvaret for et børnehold, der kom i gang i 1972 med 45 børn, deraf tre af hendes egne. Siden blev hun også danseleder for unge under Grenaa Ungdomsskole. I de forløbne 25 år har Folkedanserforeningen FC i Grenaa dannet ramme om hendes virke som folkedanseleder.
Før Fyraftensangen spiller de fire spillemænd Lisbeth Hjorth (fløjte), Hanna Wulff (violin), Poul Pedersen (harmonika) og John Eliasen (klarinet) et kvarters program, der omfatter spille-mandsmusik fra 17- og 1800-tallet.
Karen Lindballes program har naturligvis også på forskellig vis tilknytning folkedansemiljøet, hvor der synges så tit som muligt! Den første er Kaalunds »Kom, glade overgivenhed« en sang, der passer fint til den spontanitet og glæde, som hun husker, børnene mødte op med, når de kom til folkedans. Derpå følger »Nu hulker den, nu hvæser den« - forfatteren Tom Kristensens hyldest til lirekassen og dens musik og det, den musik kan udrette. Nu er det nok en saga blot med lirekassen, men fra sin barndom i en lille lejlighed med tilhørende gård - men uden klaver - i Vanløse, husker hun med fornøjelse, når lirekassen dukkede op i hendes barndoms gård og gav koncert. Så blev vinduerne åbnet og folk smed småpenge, indpakket i avispapir ned i gården. Her blev de samlet op af børnene. En sang, Karen Lindballe ofte vender tilbage til er Kaalunds »Jeg elsker den brogede verden«. Han skrev den i 1877, men dens livsvisdom er ikke gået af mode endnu! Helt ind i salmebogen træffes folkedansemusikken. Det opdager man, når man når frem til salmen »Herre Gud! Dit dyre navn og ære«. Skrevet 1698 af nordmanden Petter Dass. Melodien er en norsk folkemelodi, en menuet fra 1877 - den samme melodi bruger man også til at synge og danse efter på Færøerne!
En halv time før Fyraftenssangen er der som sædvanlig stilhed i kirken for dem, der har tid til det. På onsdag kan man som noget nyt i stedet for stilheden i kirken vælge en kop kaffe i våbenhuset.
Kilde:
unavngivet