For en lille måneds tid siden blev den kommunale forvaltning i Nørre Djurs færdige med oplægget til den nye Strategiplan, som man altid slutter første halvdel af en valgperiode af med at lave. Dette oplæg er i øjeblikket tilgængeligt på kommunens hjemmeside http://www.nr-djurs.dk under Nyheder og i venstre-menuen Strategiplan, og meningen er, at borgerne har mulighed for at komme med eventuelle ændringsforslag, inden planen finder sin endelige form.
Den kommer nemlig til at danne grundlag for Kommuneplanen næste år, og alle de spørgsmål og emner, der rejses i Strategiplanen, kommer til offentlig debat i løbet af foråret, inden den endelige Kommuneplan vedtages.
Det er interessant og nødvendig læsning, men husk, at når du klikker ind på den såkaldte pdf-fil med Strategiplanen, tager det en rum tid at down-loade den – alt efter hurtigheden af din internet-forbindelse!
For at skærpe din nysgerrighed bringer vi nedenfor en lille del af planen, nemlig dén der handler om kommunesammenlægninger og kommunale samarbejder.
Skrevet af Rex
Kilde:
rex