Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Byantenne-afstemningen er nu slut

Grenaa Bladet:
Mandag den 8. december var sidste frist for indlevering af stemmesedlen angående fremtidige TV-programmer på Grenaa Byantenne.


Man har blandt andet skulle tage stilling til, om kanaler som TV2 Zulu, Viasat Sport og diverse andre TV-programmer, der har været på prøve den seneste tid på byantennen, skal fortsætte eller ej. Der har været 34 forskellige uden- og indenlandske kanaler at vælge imellem, og man har maksimalt kunnet sætte 21 krydser på sin stemmeseddel. På forhånd var fire såkaldte »must-carry« kanaler afkrydset på stemmesedlen. Det vil sige fire kanaler, der skal være med på byantennen. Der er tale om DR1, DR2, TV2 og TV Danmark 2 (regional). Resten har der skullet stemmes om, og ifølge Janne Skak Pedersen, der står for den kommunale byantenne, så har der været stor opmærksomhed omkring afstemningen.
— Vi har fået rigtig stor opmærksomhed. Utroligt mange har henvendt sig, og af dem heldigvis meget få, der påstår, at de ikke har modtaget en stemmeseddel. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der måske har været et problem i Hestehaven omkring de adresser, hvor der står »reklamer nej tak« på postkassen, men alle har haft mulighed for at stemme i dette område også. Postvæsenet har dokumenteret overfor mig, at man har set bort fra »reklamer nej tak«-skiltene i deres omdeling af stemmesedlerne. Men det er klart vi dobbeltchecker, når der er nogen der henvender sig. Alle abonnenter skal selvsagt ha’ mulighed for at afgive stemme, siger Janne Skak, der har sendt 7.500 stemmesedler ud til borgerne i Grenaa. Det gælder også sommerhusområdet, såvel som Trustrup, og i det hele taget områder med mulighed for nettilslutning til byantennen. Det vil sige, at borgere, der ikke er koblet på - men måske har mulighed derfor - også har fået en stemmeseddel, selv om de reelt ikke må deltage i afstemningen.
- Det er fordi en del af det materiale vi har sendt ud omkring afstemningen indeholder oplysninger om, hvad byantennen kan tilbyde af programpakker og priser i den forbindelse. Det er selvsagt for at hverve nye abonnenter, og jeg går da ud fra, at de pågældende personer nøjes med at tage informationen til sig uden at afgive stemme. Gør de det alligevel, er vi nok nede i nogle meget små tal. Under 10 siger min erfaring mig, siger Janne Skak.
Ved den seneste afstemning var stemmeprocenten på en 12-15%, og Janne Skak forventer, at den er noget højere i denne ombæring.
— Det er mit skøn - ud fra det antal henvendelser og stemmesedler vi har modtaget frem til i dag (torsdag i sidste uge - red.) her på kommunen omkring afstemningen - at vi får en afstemnings-rekord. Folk har virkelig udvist interesse, men det er jo også vigtigt, at man får afgivet stemme på sine favorit-programmer, for hvis man ikke stemmer, er man jo selv medskyldig i, at de måske ryger ud af ens programpakke, slutter hun.
Resultatet af afstemningen vil blive præsenteret snarest muligt her i Grenaa Bladet.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam