Europa-parlamentet og Rådet har besluttet at forlænge indsatsen for et sikrere Internet. Indsatsen i forhold til beskyttelse af børn forstærkes og opbygningen af netværk på tværs af Europa styrkes.
Den nye beslutning lægger op til en styrket indsats med henblik på forbedring af beskyttelsen af børn og mindreårige. Der lægges særlig vægt på at sikre mod strafbare handlinger over for børn, som f.eks. børnepornografi og handel med børn samt racisme og vold.
For at opnå større gennemslagskraft skal oplysningsaktiviteterne styrkes. Brugerne af Internettet skal sikres information om mulighederne for at anmelde ulovligt indhold, ligesom der skal skabes bevidsthed om benchmarking (standardiserede kvalitetsvurderinger) og kvalitetsmærkning af internetbørnefiltre og web-indhold. Medie- og indholdsbrancher skal opfordres til stærkere og bedre selvregulering gennem oplysningsaktiviteterne.
Kilde: http://europa.eu.int/rapid/start/cgi/guesten.ksh?p_action.gettxt=gt&doc=IP/03/1204|0|RAPI
torben@djurslands.net