Nørre Djurs
Kommune
Udvalget for Teknik og Miljø
Dato: 11. december 2003
Lokale: 3
Tidspunkt: 13:30 - 16:00
Fraværende: Ingen
Indholdsfortegnelse
Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december 2003
Sag nr. Side
1. Efterretningssager 116
2. Fastsættelse af mødeplan for Udvalget for Teknik og Miljø i 2004. 117
3. Dispensationsansøgning til opførelse af et 2-planshus. 118
4. Parkeringsforbudszone i Fjellerup Strand. 119
5. Ændring af regulativerne for amtsvandløb. 120
6. Drøftelse af landbrugets udvidelses muligheder i Nørre Djurs Kommune. 121
7. LUKKET MØDE - Ansøgning om dispensation til benyttlese af sommerhus i dette vinterhalvår. 122
1. Efterretningssager
J.nr.: Init.: jac utm-115.doc
Sagsfremstilling:
a. Meddelelser fra formanden.
b. Bekendtgørelser og cirkulærer.
c. Århus Amt fremsender skrivelser vedrørende:
09.08.05 Afgørelse vedrørende kortlægning efter lov om forurenet jord af ejendommen Glesborg Bygade 42.
09.08.05 Afgørelse vedrørende kortlægning efter lov om forurenet jord af ejendommen Glesborg Kærvej 4.
09.08.05 Afgørelse vedrørende kortlægning efter lov om forurenet jord af ejendommen Grenåvej 59.
09.08.05 Afgørelse vedrørende kortlægning efter lov om forurenet jord af ejendommen Rimsø Bygade 8.
09.08.05 Afgørelse vedrørende kortlægning efter lov om forurenet jord af ejendommen Rimsøvej 6.
09.08.05 Afgørelse vedrørende kortlægning efter lov om forurenet jord af ejendommen Selkærvej 4.
13.02.00 Referat af følgegruppemøde om Kastbjerg-Bønnerup indsatsområde.
d. 01.01.01P17 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fremsender orientering vedrørende mobiltelefonmaster.
e. 01.03.00 Statistik over landzonetilladelser 1. september 2002 - 30. september
2003.
f. 02.00.01 Statistik over byggesagsbehandling 1. januar - 1. december 2003.
g. 09.02.11.01 Plan for skydningen i 2004 på Constantia skydebane.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december 2003
Fraværende: Ingen
a - g: Til efterretning.
2. Fastsættelse af mødeplan for Udvalget for Teknik og Miljø i 2004.
J.nr.: 00.01 A12 Init.: jac utm-116.doc
Sagsfremstilling:
Der foreslås følgende mødeplan, torsdag, den
22. januar,
19. februar,
18. marts,
22. april,
27. maj,
24. juni,
19. august,
16. september,
21. oktober,
18. november,
16. december.
Alle møder begynder kl. 13:30.
Teknisk chef indstiller, at mødeplanen vedtages.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december 2003
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrædes.
3. Dispensationsansøgning til opførelse af et 2-planshus.
J.nr.: 02.00.01-9017 Init.: oh utm-119.doc
Sagsfremstilling:
Landinspektør Ole Kjær søger på vegne af ejer af parcel nr. 2 af matrikel nr. 9d Bønnerup by, Hemmed, beliggende Møllevej 17 A, Bønnerup om tilladelse til opførelse af et parcelhus i 2 plan.
Ejendommen er beliggende i byzone, og der er ingen gældende lokalplan for området. I kommuneplanens rammedel for området (02-1-B) er der foreskrevet, at byggeri må opføres i 1½ etage og maksimum kiphøjde på 8,50 meter.
Rammedelens beskrivelser i kommuneplanen skal udmøntes i konkrete lokalplaner. Skal dette fraviges, skal der ligeledes udarbejdes et kommuneplantillæg. De generelle rammebestemmelser for område type B foreskriver 1½ plan.
Kommunen kan nedlægge forbud mod tiltag, der ikke er i overensstemmelse med rammedelen. Kommunen er da forpligtiget til at udarbejde en lokalplan inden et år.
Mindre fravigelser kan ske efter nabo-orientering. En eventuel dispensation vil kunne danne præcedens for alle tilsvarende boligområder i kommunen.
Dispensationsansøgning inklusive tegninger og fotos samt uddrag af kommuneplanen beror i sagen.
Det indstilles, at sagen afgøres af Udvalget for Teknik og Miljø.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december 2003
Fraværende: Ingen
Beslutning: Ansøgningen imødekommes, dog således, at såfremt der er indsigelse mod de 2 etager ved nabohøringen, skal sagen forelægges udvalget igen. Begrundelse for at der meddeles dispensation, er det konkrete byggeris lave beliggenhed i 2. række syd for den offentlige vej, samt at bygningsfacaden er væsentlig mindre end den lovligt kunne være med 1½ etage og kiphøjde på 8,50 meter.
4. Parkeringsforbudszone i Fjellerup Strand.
J.nr.: 05.05.15 Init.: hj utm-120.doc
Sagsfremstilling:
Efter 3 år med kommunens parkeringskontrol i Fjellerup Strand tegner der sig følgende 3 punkter, som giver overvejelser til ændringer og nye tiltag.
1. I Fjellerup Strand er det nuværende parkeringsforbud gældende i perioden fra påske til efterårsferien. P-vagterne kontrollerer i den del af perioden, der svarer til skolernes sommerferie (uge 25-32). Antal parkerede biler i området fra påske til 1. juni samt igen fra 1. september til efterårsferien har ikke været så stor, at det uden parkeringsforbud vurderes at give trafikale problemer langs Stranden.
2. Synligheden af p-forbudszonens start er blevet diskuteret meget med de personer, som har fået en parkeringsbøde. Opsætning af yderligere oplysningstavler langs stranden forventes at forbedre information om p-forbudszone i området.
3. Antallet af offentlige p-pladser i området vurderes til ikke at være tilstrækkelig på de attraktive badedage samt på dage, hvor der i området afvikles særlige arrangementer.
Bilag: Bilag 1: Status over eksisterende forhold inkl. forslag til nye oplysningstavler.
Bilag 2: Skitse projekt af offentlig P-plads ved Fjellerup vest.
Teknisk chef indstiller, at
· Udbredelsen af den nuværende parkeringfri zone fastholdes, men at gældende periode for restriktionen reduceres til kun at gælde i juni, juli og august måned.
· Aftalen med Grenaa Kommune forlænges til at gælde i 2004 på samme vilkår som hidtil.
· At 4 nye oplysningstavler om parkeringsfrizone (jf. forslag i bilag 1) opsættes på Klitvej med front mod henholdsvis Strandvejen, Møllebækvej, Hemming Nielsens Vej og Telefonvej fra 1. juni 2004.
· at Teknisk Afdeling udarbejder lokalplan for etablering af 75 offentlige p-pladser samt toilet på matr.nr. 12k og 12lv Fjellerup By, Fjellerup (areal tilhørende Nørre Djurs Kommune) og i den forbindelse optager Vestre Klitvej til offentlig vej. Projektet forudsætter, at Århus Amt forinden giver dispensation, da arealet ligger indenfor strandbeskyttelseslinien.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december 2003
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrædes med følgende ændringer:
Restriktionen om P-fri zone skal gælde i perioden fra 15. maj til 31. august, endvidere
optager Teknisk Afdeling forhandling med Grenaa Kommune om omfanget af kontrollen i 2004 med henblik på senere beslutning i udvalget.
5. Ændring af regulativerne for amtsvandløb.
J.nr.: 06.02.00 P17 Init.: kes utm-117.doc
Sagsfremstilling:
Århus Amt fremsender forslag til ændring af regulativerne for en række amtsvandløb. Regulativændringerne indebærer, at vedligeholdelsen i en række vandløb reduceres, samt at det for alle amtsvandløb kommer til at gælde, at der ikke udføres grødeskæringer ud over dem, der er fastlagt i regulativerne.
Foretaget skal også medvirke til at forbedre de miljømæssige forhold i de berørte vandløb.
Følgende amtsvandløb i Nørre Djurs Kommune er omfattet: Veggerslev Å, Brøndstrup Å, Treå, Skærvad Å, Ørum Å og Nimtofte Å.
For de fleste vandløb medfører ændringen, at bestemmelsen ”Efter en konkret vurdering fra amtets side kan der udføres supplerende undersøgelser” bortfalder.
Endvidere reduceres antallet af grødeskæringer som følger:
Brøndstrup Å: Fra Albæk plantage til udløb reduceres vedligeholdelsen fra 2 gange årligt til 1 gang årligt.
Treå: Vedligeholdelsen reduceres fra 3 gange årligt til 1 gang årligt.
Skærvad Å: Vedligeholdelsen ændres fra de i vedlagte kopi fra regulativ for Skærvad Å markerede punkter 4.1, 4.2 og 4.4 til 1 gang årligt for den strækning, der er beliggende i Nørre Djurs kommune.
Ørum Å: Fra Stenvad til udløb af Kælling Bæk er vedligeholdelsen uændret. Fra Kælling Bæk til udløbet i Nordkanalen reduceres vedligeholdelsen fra 2 til 1 gang årligt.
Forslaget er vedlagt amtets redegørelse for konsekvenserne af en reduceret grødeskæring i de udpegede vandløb. Berørte vandløb i Nørre Djurs begynder på redegørelsens side 9 og er markeret.
Teknisk Afdeling vurderer, at de foreslåede ændringer ikke vil medføre afvandingsmæssige forringelser for afledning af vand fra kommunale vandløb, der afleder vand til de pågældende strækninger, eller at det vil berøre kommunale interesser eller kommunale afvandingsbehov.
Efter amtets endelige vedtagelse er der 4 ugers klagefrist.
Amtets forslag af 11. november 2003 samt kopi af side 10 fra regulativ for Skærvad å beror i sagen.
Teknisk Chef indstiller, at der ikke afgives bemærkninger.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december 2003
Fraværende: Ingen
Teknisk Afdeling bemyndiges sammen med udvalgsformanden til at udarbejde et høringssvar til amtet.
6. Drøftelse af landbrugets udvidelses muligheder i Nørre Djurs Kommune.
J.nr.: 09.17.20 Init.: cfc utm-121.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af Amtets samlede vurdering i “Høring i forbindelse med udvidelse af husdyrholdet på ejendommen Rødeledvej 23, matr.nr. 6a, Rimsø by, Rimsø” fra Århus Amt modtaget den 21. november 2003 ønsker formanden en drøftelse af landbrugets udvidelses muligheder i Nørre Djurs Kommune.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december 2003
Fraværende: Ingen
Drøftedes.
Kilde:
rex