Rougsoeportalen.dk

Grenaa Bladet:
Havnevejen 34 b - det tidligere Havnevejens Beton - har rumsteret i det kommunale system i Grenaa Kommune et stykke tid efterhånden. Sagen handler om hvem der skal betale ekstra-regningen for oprensningen af den forurenede grund - kommunen eller Boligselskabet Grenaa af 1945.

Kommunen købte for et par år siden grunden, idet virksomheden på stedet blev afviklet. Cirka et år senere - efter at have fået fjernet de synlige rester af virksomheden - blev grunden solgt videre til Boligselskabet Grenaa af 1945, der ville bygge seniorboliger på grunden. Da man gik i gang med byggearbejdet dukkede der imidlertid nogle ubehagelige overraskelser op, idet der var kæmpestore murbrokker og andet byggeaffald i jorden. En meget kostbar oprensning af jorden måtte igangsættes, og regningen sendte boligselskabet så videre til sælgeren af grunden - Grenaa Kommune.
Her var Dansk Folkeparti’s enlige byrådsmedlem i forvejen godt oppe og køre over, at kommunen havde solgt grunden til boligselskabet med et tab på 1 millioner kroner. Det vil sige udgifter til køb af grunden og udgifter til at få den ryddet for bygninger og maskiner, minus indtægten ved salget af den til boligselskabet. Bent Andersen betvivlede lovligheden i et sådant salg, og sendte sagen til Tilsynsrådet. Her godtog man byrådsflertallets svar, der gik på, at kommunen kører en helt bevidst politik omkring det at fjerne støjende og generende erhvervs-virksomheder, der ligger midt i et boligområde. I det omfang det er muligt, forstås. Kommunen kan jo ikke fjerne virksomheder med tvang.
Det kan således godt koste lidt penge på kort sigt at ha’ den politik, men på længere sigt kan det blive en gevinst for kommunen via den øgede ejendomsværdi-beskatning, der kommer ud af at fjerne en virksomhed og etablere boligbebyggelse på en sådan grund i stedet. Altså et forsøg på at skabe så attraktive boligområder, som overhovedet muligt. Tilsynsrådet godtog som nævnt den forklaring.
Nu agter Bent Andersen imidlertid at banke på Tilsynsrådets dør igen, og det er med baggrund i det forligsresultat, der er blevet strikket sammen i sagen. Den 30. september vedtog byrådet, at der skulle optages forhandlinger med boligselskabet med henblik på at opnå et forlig indenfor en maksimal udgift for kommunen på 700.000 kroner. Der er efterfølgende blevet forhandlet, og kommunens forhandlere har angiveligt været relativt dygtige, for man landede på et forligsresultat på 600.000 kroner. Med advokat-salærer og lignende lyder den endelige regning til kommunekassen på 654.300 kroner, og det indstillede et enigt Økonomiudvalg til byrådet, at man sagde pænt ja tak til. Et advokat-responsum - der blev rost til skyerne fra flere sider - anbefalede nemlig et ja, fordi det ville være den bedst mulige måde - eller mindst ringe om man vil - som Grenaa Kommune kunne komme ud af sagen på. Responsummet skønner således, at Grenaa Kommune vil komme ringere ud af en retssag. De 600.000 kroner til boligselskabet er ifølge forligsresultatet til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav vedrørende byggeaffald og olieforurening på grunden. Boligselskabets udgifter til oprensningen har været noget større. Bent Andersen mente ikke, at kommunen burde indgå dette forlig, eftersom der står i skødet, at grunden overdrages til køberen uden ansvar for om grunden kan bebygges, og han gjorde endvidere opmærksom på, at der i loven om skøder er en tidsfrist på to måneder for køber til at reagere, hvis denne opdager, at der er forhold omkring handlen, som ikke er i orden. Så kan handlen nemlig blive underkendt. Men boligselskabet reagerede ikke indenfor denne tidsfrist, hvilket Venstre’s Svend Brandstrup Hansen også havde en bemærkning til.
Jeg mener, der er sket ting i sagsforløbet, hvor man godt kan sige, at 1945 har forsømt at lave regres mod kommunen i tide. Der er meget at lære af den her sag for kommunen. Vi kan lære af den, at vi skal holde tingene adskilt, samtidig med, at vi skal gør dem mere synlige for borgerne. Det her forløb kunne godt have været håndteret bedre, sagde Svend Brandstrup Hansen.
SF’eren Tom Mortensen var heller ikke helt stolt ved situationen. Han mente, at kommunen burde foretrække en retssag frem for et forlig, for det sidste sendte nogle dårlige signaler til omverdenen. Blandt andet det, at kommunen indgår et forlig, selv om den egentlig har retten på sin side i henhold til skøde og tidsfrist for reklamation.
Det her er en sag, der lugter lidt vel meget af, at vi har solgt en grund velvidende, at den er forurenet. Ellers ville vi vel ikke indgå et forlig på det her grundlag? Kan man fremover så stole på Grenaa Kommune i forbindelse med et grundsalg? Det spørgsmål kan man med rette godt stille ovenpå det her sagsforløb, sagde SF’eren, som på den baggrund anbefalede Bent Andersens ændringsforslag til sagen. Det gik på, at man skulle afvise forligsresultatet med henvisning til, at kommunen efter hans overbevisning umuligt ville kunne tabe en retssag i henhold til gældende skøde. Et advokat-responsum i sagen siger imidlertid noget andet, og det mente Knud Kildal (V), at man skulle lytte til.
1945 har så langt fra fået deres vilje i den her sag. De har haft langt større erstatningskrav fremme end de 600.000 kroner, som forliget er landet på. Et særdeles kompetent responsum fra en advokat med stor erfaring i den slags sager, siger, at det er den mindst ringe måde, som Grenaa Kommune kan komme ud af sagen på. Det vælger jeg at tro er rigtigt, og uanset hvor træls og kedelig en sag, der her er tale om, så må det være vores opgave at minimere Grenaa Kommunes samlede tab i sagen, og det gør vi ved at sige ja til forliget, sagde Knud Kildal.
Bent Andersen mindede undervejs byrådet om en sag fra Vejle i 80’erne, hvor byrådspolitikere blev draget personligt til ansvar i en sag, hvor kommunal ejendom blev solgt for billigt. Han meddelte i samme åndedrag, at beslutningen om at indgå forlig med boligselskabet vil blive sendt til Tilsynsrådet via Indenrigsministeriet.
Ikke desto mindre valgte 16 af byrådets 19 medlemmer at stemme for forligsresultatet. Tom Mortensen og Bent Andersen stemte imod (socialdemokraten Leif Lahn Jensen havde meldt afbud på grund af sygdom).
Der blev også stemt om DF’s ændringsforslag, men det faldt med stemmerne 2 for og 16 imod.

Kilde:

unavngivet