Grenaa Bladet:
Mandag i sidste uge åbnede en ny frugt- og grønt-butik på Torvet 9 i Grenaa. Men der er tale om andet og mere end en frugt- og grønt-butik, for hylderne og køledisken bugner også med en masse forskellige etniske specialiteter.
Manden bag den nye forretning er den 23-Ã¥rige Nasser Anayati, der er irakisk kurder. Saddam Hussein var som bekendt ikke
særlig flink overfor det kurdiske mindretal i Irak. Han slog faktisk rigtig mange af dem ihjel, så mange irakiske kurdere er
flygtet fra den irakiske diktator og hans terror-regime. Blandt andre Nasser Anayati og hans familie, hvoraf en del bor her i Grenaa. Det har Nasser Anayati ikke gjort i ret meget mere end 3-4 måneder, og det skyldes, at han har arbejdet i restaurationsbranchen i både Ålborg, Løkken og Købehavn. Han har blandt drevet sit eget pizzeria i Ålborg. Det har han imidlertid solgt for at kunne flytte til Grenaa. Årsagen dertil er, at hans kæreste, der også er kurder, i forvejen bor i byen, og Nasser, der har boet i Danmark i 7 år efterhånden, ville gerne tættere på hende og hendes familie - og sin egen med for den sags skyld. — Jeg fandt så dette fine og centralt beliggende forretningslokale, og gik i gang med at indrette det. Og eftersom folk -
både danskere og indvandrere - efterspørger etniske specialiteter her i byen, så besluttede jeg at satse meget på det, siger Nasser Anayati, der allerede har mange specialiteter - også helt friske ting som feta, oliven og marinerede hvidløg med videre. Og man kan forvente, at der kommer endnu flere ting i den nærmeste fremtid. Men allerede nu kan man også få sådan noget som arabiske og tyrkiske brød, som mange danskere kender og holder af fra diverse etniske restauranter. Også forskelige fryseprodukter med etniske specialiteter råder Torvets Frugt & Grønt over. Butikken åbnede mandag i sidste uge.
Kilde:
unavngivet