Grenaa Bladet:
Igen i år har vi i Jyske Bank i Grenaa tilbudt julefotografering for bankens yngste kunder.
Bankens to populære sparedyr, Oskar og Bodil, kom i deres nissetøj, juletræet var pyntet og der var guf til alle - så julestemningen gjorde sit indtog tidligt i år.
— Børnene var fine, nogle oven i købet klædt ud som nissebørn, fortæller Helle Søgaard, som havde fornøjelsen af at agere fotograf i den anledning.
Alle fik 10 stk. julekort og derudover blev der udtrukket 3 tilfældige julekort, som fik en ekstra præmie med hjem, da de hentede deres julekort:
De heldige vindere blev: Marie Hougaard, Malene & Josephine Bak og Trine Johnsen.
Dagen sluttede man af med dette billede, hvor medarbejderne i Jyske Bank Grenaa ønskede alle en glædelig jul!
Kilde:
unavngivet