Grenå Bladet:
125 medlemmer af Ældre Sagen Grenaa’s bowling-afdeling har ved en festlig komsammen i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa kåret årets bowlingmestre 2003. Der var pokaler og bægere til nummer 1, 2 og 3 i både dame- og herre-rækken.
Man har i årets løb ajourført en top 10-liste, og der blev opnået mange flotte resultater undervejs. Bowlingmester i dame-rækken blev Mona Rytter med 352 point foran Else Sørensen med 347 og Anne M. Andersen med 345.
Bowlingmester i herre-rækken blev Knud Slot med 420 point foran Henning Sørensen med 418 og Arne Schneider med 373.
De øvrige placeringer på top 10-listen fik overrakt vinpræmier. Inden festen sluttede blev der trukket lod på indgangsnumrene om vin og kaffe med mere.
Man har i Ældre Sagens bowlerafdeling holdt juleferie frem til indeværende uge, hvor det mandag den 5. januar atter gik løs med senior-bowling på alle otte baner i Grenaa Bowlingcenter - og i fem stive klokketimer!
Kilde:
unavngivet