Borgeren vil svare ja til at bevare fordelene ved det nære demokrati i sin nuværende form, men mere forbeholden hvis det koster mere i skat.
Effektivitet er et nøgleord og tilhængere vil hævde at høj effektivitet kan opnåes uanset kommunestørrelse. Hvilke parametre skal så tages i anvendelse for at definere en kommunes ideelle størrelse? Udover det antal hoveder der er indenfor en fysisk grænse på et kort, har deres samlede indkomst (skattegrundlag) betydning for hvor store økonomiske opgaver en given kommune kan løfte. Man kan vel sige at des større gennemsnitsindkomst des bedre står en kommune rustet - uanset størrelse.
Hjælp til "fattige" områder i landet har hidtil fundet sted gennem forskellige udligningsordninger.
Kan man gennem den kommende reform skabe et antal offentlige forvaltningsenheder der er mindre forskellige end i dag, så vil det være lettere for staten at uddelegere opgaver som alle kan løse på egen hånd.
Derfor vil en gennemarbejdet reform kunne give øget nærdemokrati, blot over lidt større afstande.
De frie markedskræfters virkning på adgangen til internetløsninger kender vi godt på Djursland. Det fungerer ikke.
Det bliver spændende at følge om vore kommunale politikere frivilligt kan indrette sig på nye tider og slå sig sammen i større enheder.
Men det er vel altid svært at rationalisere og erkende at det ikke er antallet af politikere der borger for den kvalitet og service som borgerne vil betale for - og hvis taburet er det lige der skal fjernes.
Selvfølgelig vil der være betydelige omkostninger ved en større omlægning, det bør imidlertid ikke forståes og omtales som omkostninger, med derimod som langsigtede investeringer.
Torben@djurslands.net
Kilde: eget indlæg
TWolf
05/05 2023
