Tak til
 






  
05/05 2023

Referat fra børne- og kulturudvalgsmøde




Nørre Djurs
Kommune


Børne- og Kulturudvalget


Dato: 8. januar 2004
Lokale: Mødelokale 3
Tidspunkt: 16:00
Fraværende: Ingen


Indholdsfortegnelse

Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004


Sag nr. Side

1. Mødeplan 2004 137
2. Meddelelser ved formanden 137
3. Mødereferater - Børne- og Kulturudvalgets område 138
4. Kurser og konferencer 138
5. Børnehaven Frihedslyst - normeringsændring samt overførsel af lønbudget til decentral ramme 139
6. Anlægsbevilling/rådighedsbeløb - projekt 301.712 Lysanlæg, Ørum skole 139
7. Anlægsbevilling/rådighedsbeløb - projekt 301.608 P-plads, Voldby skole 140
8. Anlægsbevilling/rådighedsbeløb vedr. 2004 141
9. Implementering af Vejledningsreformen og etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning Djursland (UU-Djursland) 141
10. Nørre Djurs Ungdomsskole - ændret organisation og ledelse 143
11. Ørum Biblioteks placering ved Ørum Aktiv Center 145
12. Madordninger i børnehaverne. 145
13. Sct. Georgs Gårdens børnehave 146


Mødeplan 2004

J.nr.: 00.01A14 Init.: kmk bk-105.doc
Sagsfremstilling:
På udvalgsmødet den 23. oktober 2003 blev Børne- og Kulturudvalgets mødedatoer i 2004 fastlagt.

I forbindelse med tidsplanen for budgetarbejdet 2005 har det vist sig at være nødvendigt at fremrykke mødedatoen den 12. august 2004.

Det foreslås, at mødedatoen fremrykkes til torsdag den 29. juli 2004.

Bilag: Forslag til budgetprocedure og tidsplan for budget 2005

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Mødet den 29. juli 2004 flyttes til tirsdag den 3. august kl. 16.00.


Meddelelser ved formanden

J.nr.: Init.: kmk bk-077.doc
Sagsfremstilling:

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Til orientering.


Mødereferater - Børne- og Kulturudvalgets område

J.nr.: Init.: kmk bk-079.doc
Sagsfremstilling:
· Voldby skole - skolebestyrelsesmøde den 25. november 2003
· Ørum skole - skolebestyrelsesmøder den 25. september, 21. oktober og 9. december 2003.
· Stendysseskolen - skolebestyrelsesmøde den 11. december 2003
· Bønnerup Børnehave - bestyrelsesmøder den 4. december 2002, 15. januar, 12. februar, 12. marts, 9. april, 27. maj, 31. juli, 13. august, 21. oktober og 12. november 2003.
· Fjellerup Børnehave - bestyrelsesmøde den 12. november 2003
· Børnehaven Frihedslyst - bestyrelsesmøde den 18. november 2003
· Børnehaven Savværket - bestyrelsesmøde den 5. november 2003
· Ungdomsskolebestyrelsen - bestyrelsesmøde den 9. september 2003

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Til orientering.

Kurser og konferencer

J.nr.: Init.: kmk bk-078.doc
Sagsfremstilling:

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Til orientering.


Børnehaven Frihedslyst - normeringsændring samt overførsel af lønbudget til decentral ramme

J.nr.: 00.01.S01 Init.: vv bk-099.doc
Sagsfremstilling:
Børnehaven Frihedslyst fik i september 2003 godkendt en overførsel af lønkroner til børnehavens decentrale ramme i forbindelse med at et rengøringsfirma skulle varetage rengøringen af børnehaven for 2003.

Børnehaven ønsker at fortsætte ordningen fremover og ansøger om at den for 2004 budgetterede normering på 20 timer ugentlig til rengøring svarende til 0,54 stilling ændres til 0 timer med virkning fra 2004.

I budget 2004 er der på lønkontoen for rengøring afsat 130.140 kr. Dette beløb overføres til den decentrale ramme.

Forvaltningsdirektøren anbefaler ansøgningen.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.


Anlægsbevilling/rådighedsbeløb - projekt 301.712 Lysanlæg, Ørum skole

J.nr.: 04.08.09.S05 Init.: vv bk-102.doc
Sagsfremstilling:
Der er i 2004 afsat beløb på investeringsoversigten til renovering af lysanlæg på Ørum skole.

Der søges anlægsbevilling på 164.000 kr. samt rådighedsbeløb for 2004 på 164.000 kr. til projekt 301.712 Lysanlæg, Ørum skole.

Bevillingen omfatter bl.a. udskiftning af projektører.

Rådighedsbeløbet finansieres via projekt 301.020 Folkeskolerne - udbygning og renovering.

Forvaltningsdirektøren anbefaler ansøgningen.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.


Anlægsbevilling/rådighedsbeløb - projekt 301.608 P-plads, Voldby skole

J.nr.: 82.20.01S05 Init.: vv bk-101.doc
Sagsfremstilling:
Der er i 2004 afsat beløb på investeringsoversigten til etablering af parkeringsareal ved Voldby skoles nye hovedindgang.

Der søges anlægsbevilling på 212.000 kr. samt rådighedsbeløb for 2004 på 212.000 kr. til projekt 301.608 P-plads, Voldby skole.

Bevillingen omfatter bl.a. asfaltering, belægning med SF-sten, cykelskur m.v.

Rådighedsbeløbet finansieres via projekt 301.020 Folkeskolerne - udbygning og renovering.

Forvaltningsdirektøren anbefaler ansøgningen.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.

Anlægsbevilling/rådighedsbeløb vedr. 2004

J.nr.: 82.20.01.S05 Init.: vv bk-100.doc
Sagsfremstilling:
Der er i 2004 afsat 2,6 mio. kr. til renovering af folkeskoler, heri indeholdt Etablering af lysanlæg på Ørum skole og Voldby skoles P-plads.

Det forventes at der resterer 2,2 mio. kr. til folkeskolerenovering i 2004.

Der foreligger 2 forslag fra rådgivningsfirmaet Birch og Krogboe A/S.

Forslag 1:
Det er forudsat at delprojekterne skal prioriteres i kronologisk rækkefølge som anført i den reviderede handlingsplan.

Oktober 2001-niveau 2004-niveau
Glesborg skole: 1.630.000 kr. 1.815.000 kr.
Voldby skole: 585.000 kr. 626.000 kr.
I alt 2.215.000 kr. 2.441.000 kr.

Forslag 2:
Der er forudsat at indsatsen koncentreres omkring én skole og større delprojekter, hvilket ganske givet er mere rationelt både planlægningsmæssigt og udførelsesmæssigt.

Oktober 2001-niveau 2004-niveau
Glesborg skole 2.230.000 kr. 2.387.000 kr.

Forvaltningsdirektøren anbefaler forslag 2, samt at der gives anlægsbevilling på 2.200.000 kr. samt rådighedsbeløb for 2004 på 2.200.000 kr. til projekt 301.509 Til- og ombygning af Glesborg skole, etape 2, hvilket rådighedsbeløb finansieres via projekt 301.020 Folkeskolerne - udbygning og renovering.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.


Implementering af Vejledningsreformen og etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning Djursland (UU-Djursland)

J.nr.: 15.08.00 Init.: kmk bk-104.doc
Sagsfremstilling:
Den 10. april 2003 blev ”Lov om vejledning af uddannelse og erhverv” vedtaget i Folketinget. Loven træder i kraft den 1. august 2004.

Det helt overliggende mål med lovgivningen er:
· bedre kvalitet i vejledningen
· klarhed og enkelthed i ansvar og ledelse af vejledning
· fremme åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne
· en institutionsuafhængig vejledning
· begrænsning af frafald
· en fokusering på vejledning af sårbare unge.

Derfor skal der ske en samling og koordinering af vejledningsordninger i ungdomsuddannelser og i kommuner i fælles regionale vejledningscentre fra og med 1. januar 2004.

Med hensyn til lovens baggrund samt hidtidige initiativer henvises til Børne- og Kulturudvalgets møde d. 15. maj 2003, hvor det blev besluttet at arbejdet med implementeringen af vejledningsreformen på grundlag af :” Hvad er god vejledning” – udfærdiget af en arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Kulturchefer i Nr. Djurs, Ebeltoft, Grenaa, Rønde og Midtdjurs kommuner – skulle fortsætte. Udvalget ønskede dels at understrege at en fremtidig vejledning også har fokus på den personlige og sociale rådgivning af de unge og dels at den videre planlægning tager højde for centrets geografiske placering i relation til de unges valg af uddannelse og kommunens vision.

På denne baggrund er direktionen indgået i en arbejdsgruppe, der har arbejdet i det sidste halve år med at udmønte loven for så vidt angår kommunens forpligtigelse til at være tilknyttet et regionalt vejledningscenter for Ungdommens Uddannelsesvejledning” (UU).

Der er stærkt fremskredne planer for etableringen af tre UU-centre på og omkring Djursland:
· UU-Djursland (Nr. Djurs, Grenaa, Ebeltoft og Midtdjurs),
· UU-Århus (Århus og kommunerne Hadsten, Hinnerup, Hørning, Galten, Rosenholm, Rønde
· UU-Kronjylland (Randers og kommunerne Langå, Mariager, Nørhald, Purhus, Rougsø og Sønderhald).

Forvaltningsdirektøren indstiller at Nørre Djurs Kommune indgår i UU-Djursland på grundlag af vedlagte samarbejdsaftale om implementering af UU-Djursland.

Bilag: Implementering af vejledningsreformen og etbalering af Ungdommens Uddannel sesvejledning på Djursland

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.



Nørre Djurs Ungdomsskole - ændret organisation og ledelse

J.nr.: 18.01 Init.: kmk bk-108.doc
Sagsfremstilling:
Ungdomsskoleinspektør Eigil Kjærgaard forlader sin stilling ved udgangen af juli 2004. Dette i sig selv har givet anledning til at gøre status og til at gøre sig tanker om ungdomsskolens fremtid.

Ungdomsskolen i Nørre Djurs Kommune har markeret sig ved at have kontakt til en meget stor del af de ungdomsårgange, som skolen omfatter og endvidere ved det store sociale engagement i øvrigt.

Det sidste er kommet mest markant frem ved etablering og drift af Unghjemmet, ved udviklingen af stillingen som ungdomskonsulent og senest ved udviklingen af projektet, Det Hele Menneske (Ladakorpset), som ved budgetvedtagelsen for 2004 blev indpasset i den kommunale virksomhed.

Det er endvidere et karakteristika at ungdomsskolen har været meget udviklings- og projektorienteret ikke mindst på demokratisiden og i forbindelse med den internationale dimension.

Det er endelig en mærkesag, at der er en tæt sammenknytning mellem ungdomsskolen og dens klub.

Disse karakteristika og den tætte tilknytning mellem ungdomsskolen, folkeskolen, det frivillige kultur- og fritidsliv og den sociale sektor foreslåes fortsat udviklet, hvorfor den fremtidige virksomhed og organisation skal understøtte dette.

Virksomhed:
Ungdomsskolen omfatter:
· Ungdomsskolen
· Ungdomsklubben
· Unghjemmet
· Ladakorpset
· Ungdomskonsulenten

Forslag til organisation:
· Ungdomsskoleinspektør (Ansvarlig for hele ungdomsskolens virksomhed)
· Souschef/ungdomskonsulent (Ungdomskonsulent, leder af Unghjemmet og Ladakorpset, souschef )
· Leder af ungdomsklubben. (Deltidsstilling, der kan kombineres med f.eks. Ungdomsrådgiverstillinger)
· Ungdomsrådgiver (Kombinationsstillinger, der sammensættes med opgaver i Ladakorpset, Unghjemmet og Ungdomsklubben) .

Den nye organisation forventes at kunne rummes inden for den nuværende økonomiske ramme.

Ansættelse af ny ungdomsskoleinspektør:
Det foreslås, at der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af 1 repræsentant fra hver af parterne: Ungdomsskolebestyrelsen, medarbejderne, Børne- og Kulturudvalget samt Familie- og Arbejdsmarkedschef Leo Pedersen og Forvaltningsdirektør Finn Byrialsen.

Ungdomsskolebestyrelsen afgiver udtalelse på baggrund af ansættelsesudvalgets indstilling.

Forslagene er sendt til udtalelse ved Ungdomsskolens bestyrelse (forventes vedlagt sagen).

Forvaltningsdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets, at procedure for ansættelse af ungdomsskoleinspektør tages til efterretning og at udvalget udpeger et medlem til ansættelsesudvalget.

Forvaltningsdirektøren indstiller via Børne- og Kulturudvalget til Kommunalbestyrelsen, at forslag til organisation godkendes.

Bilag:
Lov om Ungdomsskoler
Bekendtgørelse om ungdomsskolebestyrelser
Nr. Djurs Ungdomsskole. Et portræt.
Referat fra Ungdomsskolebestyrelsesmøde den 9. september 2003
Struktur og stillingsbeskrivelser udarbejdet af Ungdomsskolen

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Ansættelsesproceduren taget til efterretning, dog ændret således at der deltager 2 repræsentanter fra Ungdomsskolebestyrelsen og 2 repræsentanter fra Børne- og Kulturudvalget. Udpeget fra Børne- og Kulturudvalget: Kirsten Bech Hansen og Peter Bo Jensen.

Forslag til organisation anbefales.



Ørum Biblioteks placering ved Ørum Aktiv Center

J.nr.: 21.00.00/04.04 Init.: kmk bk-106.doc
Sagsfremstilling:
Til orientering:

Der er nedsat et byggeudvalg i forbindelse med flytningen af Ørum Bibliotek til Ørum Aktiv Center.

Byggeudvalget består af formanden for Børne- og Kulturudvalget Kaj Agerskov, forvaltningsdirektør Finn Byrialsen, ledende bibliotekar Lars J. Larsen, halinspektør Egon Madsen og en repræsentant for Ørum Aktiv Center.

Det er byggeudvalgets opgave sammen med arkitekten at fremkomme med forslag til såvel en midlertidig løsning som en permanent løsning på bibliotekets placering ved Ørum Aktiv Center.

Det kan til sagen oplyses, at den gamle biblioteksbygning på Åbrovej 44 forventes afhændet pr. 1. maj 2004, og at Lokale- og Anlægsfonden har meddelt, at der kan forventes en bevilling på 1,25 mill. kr.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Til orientering.


Madordninger i børnehaverne.

J.nr.: 16.06.10 Init.: vv bk-103.doc
Sagsfremstilling:
Orientering omkring madordninger i børnehaverne.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Til orientering.

Sct. Georgs Gårdens børnehave

J.nr.: 16.06.00P27 Init.: vv bk-107.doc
Sagsfremstilling:

Til orientering.

Drachmann Advokater har meddelt, at Sct. Georgs Fonden er udtrådt af betalingsstandsningen. Der er i den forbindelse foretaget afregning af ethvert mellemværende mellem institutionen og Fonden.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 8. januar 2004
Fraværende: Ingen

Til orientering.

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam