Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Aftale med Cybercity åbner netadgang til småbyer

En epokegørende aftale med teleudbyderen Cybercity, muliggør etablering af adgang til DjurslandS.net via DSL linier decentralt spredt ud i landskabet. Forøget dækningsområde er nu en realitet før ventet.

Fredag den 9/12 blev en mærkedag for DjurslandS.net.
Det blev dagen hvor et samarbejde med Cybercity muliggør en endnu hurtigere spredning af Djurs-nettet til alle egne og kroge af Djursland, til glæde for de mange der tålmodigt venter på at komme online.

Aftalen består i at DjurslandS.net må bruge det, der normalt betegnes "ADSL linier", til backup for adgangen til nettet. Forbindelserne må i en kortere periode tillige bruges hvor fiber-dækningen endnu ikke er nået frem.

I aftalen fremgår det at brugen af forbindelsen vil blive evalueter efter en længere periode. Hvis fiberen endnu ikke er nået frem opkræves der så et mindre, men absolut overskueligt, tillægsgebyr for fortsat drift disse steder.

Oprindeligt var tanken at etablere back-up linier til fiberforbindelsen, således at de enkelte celler og delområder opnår uafhængighed af en brudt radiokæde, men via forhandlinger er det tillige blevet muligt at etablere netværksforbindelser i sogne der endnu ikke er dækket af disse radioforbindelser til DjurslandS.net's fiberforbindelse.

Normalt tillader kun Tiscali at en ADSL forbindelse kan deles på tværs af husstande og virksomheder. Dette skyldes at Tiscali etablerer denne forbindelse vha. eget udstyr på telecentralerne. Desværre er Tiscali ikke ret udbredt på Djurs.

TDC tillader ikke denne form for legal deling af ADSL og de firma der lejer sig ind på TDC's forbindelser kan derfor normalt heller ikke tilbyde denne løsning.

Der er tale om en helt unik aftale der gør at DjurslandS.net kan tilbyde hurtige internet til småbyerne langt hurtigere end ventet.

På denne måde kan et antal brugere i grupper på typisk 12-15 husstande dele en forbindelse til DjurslandS.net. I særlige tilfælde kan der endog foretages en etablering allerede ved det halve antal.

Foreløbigt er der indgået aftale om 20 tilslutningsområder, hvor abonnenterne således kan se frem til en lidt forsinket julegave.

Tillykke til DjurslandS.net og Cybercity med denne aftale.

Kilde: MidtdjurslandS.net

Nisse


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam