Grenå Bladet:
2004 bliver et spændende år i Grenaa Kommune. Det bliver i 2004 vi rigtigt kommer i gang med at forny vores folkeskoler. Det bliver sikkert også i 2004, at vi kommer i gang med at udvide Grenaa Havn.
Det bliver i 2004, vi starter udvidelse og renovering af svømmehallen. Det bliver forhåbentlig i 2004, vi får endelig tilladelse til ny sommerhusbebyggelse i Annebjerg plantage. Det bliver forhåbentlig også i 2004, vi får flere muligheder for salg af attraktive byggegrunde.
Det bliver også i 2004, vi ændrer betydeligt på vores organisation i kommunen. Det sker med udgangspunkt i en ambition om bedre borgerservice og mere decentral styring af børnehaver og folkeskoler. Der er endelig blevet et flertal i byrådet for, at vi skal modernisere kommunen. På rådhuset, og i samarbejdet mellem rådhus/politikere og institutionerne, er der brug for et frisk pust af forandringer, der forbereder Grenaa Kommune til de nye opgaver, der helt sikkert kommer med de anbefalinger som regeringens strukturkommission offentliggjorde den 9. januar.
Hvordan den kommune kommer til at se ud, der vil inkludere det nuværende Grenaa Kommune, er svært at spå om. Min opfattelse af en kommune er egentlig meget enkel. En kommune er et geografisk afgrænset område, hvor der vælges lokale personer til at regere på et nationalt vedtaget grundlag i perioder af fire år. Det er så det grundlag, der er til revision i struktur- og opgavekommissionen, og det bliver det grundlag, der kommer til at afgøre størrelsen på kommunerne fremover.
Jeg deler ikke den opfattelse flere lokalpolitikere på Djursland har givet udtryk for, når de påstår, at større kommuner vil ødelægge lokaldemokratiet. Jeg kender utrolig mange personer rundt på hele Djursland, der faktisk har den holdning, »at jo mindre kommunen blander sig, jo bedre«, og som samtidig siger, at kommunerne skal koncentrere sig om at løse deres primæropgaver så godt og billigt som muligt.
Så er det, at regeringen har sagt, at alle myndigheds- og serviceopgaver i forhold til landets borgere, skal kortlægges, og det skal undersøges, hvordan det samlet kan gøres bedre og tættere på den enkelte borger. Tilsvarende skal det gøres mere tydeligt, hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver. For den enkelte borger kan der herske en del forvirring omkring hvad amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller folketinget har ansvar for. Vi så et meget tydeligt eksempelvis ved de ændringer, der er blevet foretaget på Grenaa Sygehus. Alt det vil sandsynligvis resultere i, at kommunerne vil få flere primæropgaver, for de er jo tættest på borgerne i forhold til amtet og staten.
I Grenaa Kommune er der meget forskel på, hvordan man opfatter kommunen. Folk, der bor i Grenaa, har en tendens til at opfatte Grenaa Kommune og Grenaa By som et og det samme. Folk uden for Grenaa har en lidt anden opfattelse. Der er Grenaa, købstaden, den største by i kommunen, men ellers er tilknytningen til Grenaa By ikke større end til mange andre byer på Djursland, eller Århus for den sags skyld. De forhold synes jeg, at politikerne skal have i deres tanker, når diskussionen om en ny kommunestruktur rigtig kommer i gang.
Oplægget fra regeringen er som sagt, at service og myndighed skal tættere på den enkelte borger. Samtidig skal borgeren kunne vælge mellem kommunen, man arbejder i, og den kommune man bor i - år det handler om f.eks. børnepasning.
Så regeringen slogan med »Mennesket frem for systemet« skal være det bærende i den diskussion, der kommer i hele landet om struktur i den offentlige sektor.
For mit vedkommende har det været vigtigt at arbejde for, at Grenaa Kommune er så velforberedt til de nye tider som muligt. Jeg har en vision om, at området nordøst på Djursland med den pragtfulde købstad Grenaa, bliver et aktivt erhvervs- og bosætningsområde med udgangspunkt i de kvaliteter, vi har allerede. Det handler om Grenaa og Bønnerup havne, det handler om de virksomheder vi har, det handler om at udnytte de muligheder vi har på landet med forsat udvikling i landbrugserhvervet, men sidst og ikke mindst; det handler om, at de mennesker, der bor her, har lyst og vilje til at udvikle.
For til trods for megen negativ snak de seneste år, bor vi et pragtfuldt sted med mange muligheder. Så kommunens rolle for fremtiden er at løse de kommunale opgaver så godt og billigt som muligt, være lokomotiv i forhold til at synliggøre mulighederne, arbejde for endnu bedre vejforbindelser til Randers og Århus, holde godt fast i, at en hurtig og ordentlig togforbindelse til Århus er et must og arbejde for, at lufthavnen ved Tirstrup bliver hvor den er, og fortsætter i en positiv udvikling.
Så 2004 bliver spændende med mange udfordringer både for den enkelte, men så san-delig også for Grenaa Kommune som helhed. Jeg er ikke i tvivl om, at det vender nu. Generelt er der tendenser til, at der kommer et opsving, godt hjulpet af en lidt lavere skattebetaling fra den enkelte. Med det, der er vigtigst, er de internationale tendenser til økonomisk opsving. Det vil smitte af på vores del af landet, og så er det, at vi skal være klar til de nye udfordringer og spille med, så godt vi kan.
Godt nytår!
Svend B. Hansen (V)
Viceborgmester i
Grenaa Kommune
Kilde:
unavngivet