Grenå Bladet:
Til Preben Mortensen:
Jeg har med stor interesse læst dine kommentarer til “Hospice på Djursland” i Grenaa Bladet d. 19. december 2003. Jeg blev så forarget over dine udtalelser, og derfor er jeg faret i blækhuset.
Da undertegnede er frivillig hjælper på 7. år, på Hospice i Vejle, mener jeg, at have en del erfaring på dette område.
Jeg mener, at det du skriver slet ikke er gennemtænkt. Hospice er for dem der ønsker fred og ro omkring sig i den sidste svære tid. Har du tænkt på, at det evt. kan blive dig selv en dag.
Da jeg ikke kender Grenaa Sygehus, kan jeg ikke udtale mig om det er egnet eller ej. Kvalificeret personale på Grenaa Sygehus er der sikkert også, men husk på, at et hospice og et sygehus er to forskellige ting. Man kan ikke have et personale, der vandrer fra det ene til det andet sted, glem alt om det.
Find en plet, hvor der er fred og ro.
I foreningen “Hospice på Djursland”, hvor jeg er blevet medlem, da jeg flytter til Djursland i år 2004, håber jeg at kunne være til gavn med de erfaringer jeg har.
Med venlig hilsen
Bent Frilund
Hasselvej 8
8550 Ryomgård
Kilde:
unavngivet