Vores Redaktør ville gerne have pralet med, at han havde læst Strukturkommissionens 1600 sider lange rapport i week-enden. Det har han ikke, men alligevel føler han sig rustet til at kigge lidt på konsekvenserne for vores lille fattige kommune.
Læs mere hér!
Så kom den da endelig, den længe ventede rapport med forskellige anvisninger på, hvordan eksperterne ser på mulighederne for at løse de fremtidige opgaver inden for det offentlige. 1600 sider er det som sagt blevet til, og det skyldes bl.a., at kommissionen har valgt at fremlægge forskellige løsningsmodeller som grundlag for de besluttende politikeres endelige valg af strukturmodel – efter planen allerede d. 7. april.
Skulle nogen have håbet på, at denne gennemgang af de offentlige opgaver ville komme til at levne plads til en forbliven ved de nuværende amts- og kommunegrænser, ja, så må vi skuffe dem. Vi kan ikke hér begynde at gå i detaljer overhovedet, men det står fuldstændig krystalklart, at rapporten ikke levner plads til status quo. Selv om man vælger at fordele de offentlige opgaver nøjagtigt som i dag, er man nødt til at lave strukturforandringer, slår kommissionen fast. Og da man naturligvis i fremtiden kan forvente et større antal opgaver, end vi kender i øjeblikket, bliver det selvfølgelig endnu mere påkrævet med et større befolkningsgrundlag for at få penge nok i kommunekasserne.
I sidste uge kunne vi ikke dy os for at citere døve-tv-avisen for at mene, at reformen muligvis slet ikke bliver til noget p.g.a. intern uenighed i kommissionen. Det var naturligvis for at få den nødvendige bredde i debatten, for ud fra et nærheds- og decentralistisk synspunkt er der jo ikke nogen særlig grund til at råbe ”hurra” for de nye tider med langt fra borgerne til både politikere og administration. Allerede inden eftermiddagen var omme i fredags, hvor rapporten blev præsenteret på et stort anlagt møde i Vejle, stod det klart for de fleste, at reformen kommer, hvad enten vi kan lide det eller ej.
Som sagt: kommissionen har fremlagt forskellige løsningsmodeller, men i få ord kan det siges, at 2 af modellerne virker mest sandsynlige, nemlig enten ”den smalle” eller ”den brede” amtsmodel. De mange, der har ønsket at pille et helt led (nemlig amterne) ud af den offentlige struktur, bliver lige så skuffede som decentralisterne over rapporten, for alt tyder på, at de nok kommer til at skifte navn til regioner, men afskaffes kan de ikke.
Den ”smalle” model med færre opgaver til amterne giver behov for større kommuner, mens den ”brede” muliggør lidt mindre kommunestørrelser. Men ethvert håb for de nærhedsbekymrede borgere om mulighed for fleksible kommunestørrelser uden fast bundgrænse for indbyggertal bliver slukket i rapporten, der angiver 20.000 indbyggere som absolut minimum, selv hvis den ”brede” amtsmodel bliver valgt.
Således er bolden altså for alvor givet op til det store ”hundeslagsmål” på Djursland om, hvem der skal lægge sig sammen med hvem. Til en start skal det foregå ad frivillighedens vej, og der bragte vi allerede i går Røndes borgmesters stærke argumenter for at lave 2 kommuner på Djursland, en Syd- og en Nordkommune. Hans argumentation herfor var gennemtænkt og på mange måder rigtig, både hvad geografi og befolkningens tilhørsforhold angår, men denne plan har én stor svaghed: den vil dele Djursland op i en A- og en B-kommune.
Hér i Nørre Djurs kan vi altså se frem til at blive ”gift” med Rougsø, Sønderhald, Midtdjurs (hvis de ikke vælger Syd) og Grenå med sidstnævnte som en særdeles afsidesliggende hovedstad for de fleste af de andre aktører i denne model. Borgmesteren gjorde opmærksom på, at han godt kunne se dette problem, men bedyrede samtidig, at den for øjeblikket negative udvikling i Grenå og omegn nok snart vil blive vendt til det bedre. Man skal være et specielt positivt gemyt (eller bo i Rønde) for at dele Vilfred Friborg Hansens optimisme på Grenås vegne, og i alt fald er det svært for os her i ”fattigrøvsbæltet” at tro på, at folk pludselig skulle begynde at bosætte sig hos os i større tal, bare fordi vi lægger os sammen.
Vi bebrejder ikke Rønde-borgmesteren hans lyst til ”den nemme løsning”, men vi har da et stille håb om, at der rundt omkring i de otte nuværende Djurslands-kommuner findes behjertede sjæle, som føler trang til at arbejde på en lidt mere solidarisk løsning på det store puslespil om Djurslands fremtid.
Skrevet af Rex
Kilde:
rex