Kommuneforskeren Roger Buch fra universitet i Odense bliver ofte brugt, når der holdes offentlige debatmøder om kommunesammenlægninger. Han har markante synspunkter på området og har samtidig den faglige baggrund for at udtale sig. Hér gør han f.eks. opmærksom på, at den nye reform efter al sandsynlighed kommer til at betyde døden for de små lokallister i kommunalpolitikken. Han skriver:
”Siden strukturkommissionen blev nedsat i efteråret 2002 har diskussionen om en ny kommunalreform rejst bølger rundt omkring i landet. Debatten optager i ringe grad befolkningen, mens politikere og embedsmænd i både stat, amter og kommuner er meget optaget af debatten, og med god grund.
Om der kommer en kommunalreform, og hvordan den i givet fald omkalfatrer de politisk administrative strukturer er af afgørende betydning for velfærdsstatens og hele den samfundsmæssige udvikling i de kommende årtier.
Det er ikke at gå for vidt, at udnævne diskussionen til den indenrigspolitisk vigtigste siden 1970'erne.
Problemstillingen er yderst kompleks og omhandler blandt andet økonomi, faglighed og demokrati. Især de demokratiske effekter af større kommuner og amter vækker bekymring:
Forsvinder det lokale demokrati? Bliver politikerne fjerne og ukendte? Hvordan med borgernes deltagelse?
Den demokratiske dimension er dog også for kommunalpolitikere præget af mere personlige og magtmæssige overvejelser:
Hvem får borgmesterposten i en ny større kommune? Hvordan vil det gå mit parti?
Har jeg personligt en chance for at blive valgt til de færre pladser i kommunalbestyrelsen? I det følgende sættes fokus på en flig af de demokratiske aspekter af nye kommuner, ved at se på noget helt specielt for kommunalpolitikken: Lokallisterne.
De lokale lister udfordrer de landsdækkende partier, specielt i nogle kommuner og især i de vestlige dele af landet.
I visse tilfælde med så stor succes, at der alene sidder lokallister i kommunalbestyrelsen - men hvordan vil det gå efter en kommunalreform med nye større kommuner?
Lokallisterne er en broget flok, rækkende fra de traditionelle lokallister med udgangspunkt i et geografisk område i en kommune, over lister for specielle grupper af borgere - unge, gamle, lejere osv., borgerlige lister (tidligere med forklædte venstrelister som et klassisk eksempel), socialistiske lister, alternative lister ofte tilknyttet bevægelser med fokus på eksempelvis miljø, kvindebevægelsen, atomkraft o.l. til mere eller mindre seriøse lister med eksotiske navne som: Bedre fremtid for alle, Fessor Power, Danmark til Donau, Partiet på tværs. Politisk favner listerne fra den yderste venstrefløj over midten og den yderste højrefløj til det rene ingenting og organisatorisk går spændvidden fra velorganiserede organisationer med medlemskab og bestyrelseslignende ledelse over løse netværk til én-mandslister.
Mangfoldigheden gør, at det i virkeligheden er lidt af en tilsnigelse, at tale om lokallisterne samlet og i bestemt form, men omvendt er der dog også fællestræk og tendenser blandt lokallisterne, som muliggør visse generaliseringen - men forskelligheden skal altid huskes.
Den aktuelle diskussion om en mulig kommunalreform, med nedsættelsen af strukturkommissionen, som det synlige tegn har også blandt lokallisterne udløst diskussion om ikke blot kommunernes, men også lokallisternes fremtid.
Kommunalreform i form af sammenlægning af kommuner er som nævnt en kompleks diskussion, der cirkler om begrebet bæredygtighed i forhold til økonomi, faglighed og demokrati. I forhold til den økonomiske bæredygtighed er der udsigt til besparelser på landsplan omkring 1-2 pct. af de samlede kommunale udgifter.
Den faglige bæredygtighed vil blive styrket på nogle områder ved større kommuner, mens fagligheden vil få negative effekter på andre områder.
Demokratisk vil der ligeledes være både være fordele og ulemper, men på samme måde som ved faglighed og økonomi er effekterne i virkeligheden ikke overvældende store.
Dette brogede billede er - i moderne politik - dog hverken garanti for at reform kommer eller at den ikke kommer.
Under alle omstændigheder er reformen allerede kommet til Bornholm, hvor øens fem kommuner er slået sammen og samtidig slået sammen med amtet.
Det er selvfølgelig alt for tidligt, at konkludere på effekten af reformen på Bornholm, men nogle indikatorerne er her i år:
Den samlede kommunale økonomi er uforandret på trods af administrative effektiviseringer.
Fagligheden er styrket ved større faglige miljøer, som muliggør specialisering og kvalitetsforbedringer, åbner karrieremuligheder, men samtidig bliver medarbejderne fagligt mere ensporede, detaljeviden om de lokale forhold mindskes, kontakten til de udførende led svækkes og der er reelt etableret et monopol for offentlige arbejdspladser på øen.
Der er blevet færre politikere (fra 102 til 27), hvilket gør borgernes kontakt sværere, men valgdeltagelsen ved regionsrådsvalget den 29. maj 2002 lå ikke lavere, men faktisk lidt højere end kommunalvalgene normalt på Bornholm.
Politisk blev regionsrådsvalget en jordskredssejr for lokallisterne eller rettere en enkelt liste, nemlig Borgerlisten Bornholm med Hasle Kommunes borgmester Bjarne Kristiansen i spidsen. Borgerlisten fik ni ud af regionsrådets 27 poster - et mandat mere end Venstre og Socialdemokratiet, som hver fik otte mandater.
Konstitueringen af det nye regionsråd skete som en aftale mellem Borgerlisten og Socialdemokratiet, hvilket gav en socialdemokratisk regionsborgmester.
De lokale lister gik altså fra ved enkelte valg at have erobret enkelte mandater på Bornholm til at være det største parti i amtet/regionen.
Er det så et varsel om, hvordan udviklingen vil blive i hele landet, hvis der gennemføres en kommunalreform overalt?
Erfaringerne efter kommunalreformen peger entydigt i den stik modsatte retning - kommunalreformen i 1970 førte til kraftig tilbagegang for de lokale lister, som det ses i figuren, hvor både vælgeropslutningen og især mandaterne gik kraftigt tilbage.
(Kilde: Beregnet ud fra Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger, diverse årgange.)
Længere tilbage i historien var lokallisterne også offer for en omlægning, dengang ikke en kommunalreform, men derimod en ændring af valglovgivningen i 1908, som betød at lokallisternes andel af kommunalpolitikerne faldt fra 75 procent til 35 procent - altså ned til cirka det samme niveau, som blev holdt indtil 1960'erne, hvor figuren starter.
Den faldende vælgeropbakning og de færre mandater betød også en halvering af antallet af borgmesterposter til lokallisterne, fra 45 til 55 i 1970'erne til 16-26 borgmesterposter siden midten af 1980'erne.
Den bornholmske succeshistorie kan altså let være en enlig svale, der skyldtes en populær borgmester, et "præsidentvalg" præget af Borgerlisten, Venstre og Socialdemokratiets spidskandidater, samt et ønske om forandring - og altså en svale, som ikke varsler godt vejr for lokallisterne efter en eventuel ny kommunalreform.
Men hvorfor ikke? Hvorfor er lokallisterne gået tilbage?
For det første blev kommunalpolitikken med reform i 1970 både mere overskuelig for de landsdækkende partier og langt vigtigere fordi stadig flere opgave blev flyttet til kommunerne. Hvis man vil styre Danmark som parti, må man altså også styre - og helst selv - have magten i kommunerne.
Hertil kommer, at de landsdækkende politiske partier er blevet økonomisk stadig stærkere i takt med indførelsen og de kraftige stigninger i den offentlige partistøtte til folketingsgrupperne, folketingsmedlemmerne og landsorganisationerne.
Den økonomiske støtte til de lokale partiforeninger og lokallisterne er langt mindre, ikke mindst efter den kraftige stigning i 1995, hvor den nationale støtte steg fra fem kr. til 19,50 kr. pr. stemme, mens den lokale støtte kun steg fra tre til fire kr. pr. stemme.
Økonomien er måske en af grundene til, at lokallisterne uddanner deres kandidater dårligere og er mindre aktive i valgkampen, men også den svagere organisering og de ofte færre aktive er med til at bidrage til den svagere indsats og tilbagegangen ved kommunalvalgene.
Enkelte succeshistorier - som på Bornholm eller i 2001 i Randers Kommune - ændrer ikke på de generelle udviklingstræk for lokallisterne.
En fremtid med en mulig kommunalreform, lover øjensynligt ikke godt for lokallisterne, men det vil de landsdækkende partier i Folketinget uden tvivl græde få og meget tørre tårer over.”
Skrevet af Roger Buch, lektor, ph. d., cand. scient. pol., Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Odense, i Jyllands Posten d. 2. juli
Kilde:
Rex
05/05 2023
