Folkeligt Oplysnings Forbund hører til i Grenå, men dækker som bekendt desuden både Nørre Djurs og Midtdjurs. Skoleleder Lene Fribo har sendt os følgende korte appetitvækker til det spændende forårsprogram:
”Kære FOF-ven
Nu er FOFs forårsprogrammer for Grenaa, Midtdjurs og Nørre Djurs på "gaden" og på nettet.
FOF er klar med nye oplevelser, foredrag, en kulturrejse og en sviptur og mange forskellige kurser. I FOF lægger vi vægt på kvalitet, service og socialt samvær, og vi håber, du finder netop de tilbud, du ønsker.
Livslang læring og indsigt er en forudsætning for at være aktiv medspiller i det moderne samfund. Bevidsthed om krop og sjæl gør det lettere at spille med. Med vore dygtige og engagerede lærere giver vi dig mulighed for at deltage i undervisning og aktiviteter, der tager sigte på udvikling af den almene og personlige kompetence.
Det skulle glæde os at tage rigtig godt imod dig.
Vores hjemmeside indeholder også spændende og kreative kurser under Djurslands Husflidsforening.
Kig ind på
.”
Indsendt til Nørre Djurs Net af
Lene Fribo,
skoleleder for FOF Grenå-Nørre Djurs-Midtdjurs
Kilde:
rex