Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nordisk aften i Ældre Sagen

Grenå Bladet:
Ældre Sagen i Grenaa havde mandag aften den 12. januar inviteret medlemmerne ned i Posthaven til en nordisk aften med nordiske toner.


Kristjana Arngrimsdottir, født og sanguddannet på Island, og Birgitte Rathje, pianist og organist, førte deltagerne rundt i alle de nordiske lande med sange, hvor Kristjana sang skiftevis på dansk og islandsk. Der blev stiftet bekendtskab med forfattere og komponister som Halfdan Rasmussen, Evert Taube, Pall Olafsson, Bjarne Haar, Belman og Sigurd Halldórsson m.fl.. Aftenen igennem
blev der sunget flere fællessange, som alle havde relation til Norden.
Til slut kunne formanden, Bitten Tylvad, takke for en meget fin aften, og publikum tilsluttede sig med kraftigt bifald. Formanden orienterede om de kommende aktiviteter i Ældre Sagen, og oplyste, at der til EDB-kursus for
begyndere, som starter til februar, endnu var få ledige pladser tilbage. Hun oplyste tillige, at program til bustur til Hamborg 17.-20. maj kunne fås hos Palle Schødt Rasmussen. Der blev ligeledes slået et slag for »Dansk
Slagerparade 2004«, som afvikles 31. januar i samarbejde med Kulturhuset Pavillonen. En aften i selskab med bl.a. Dorthe Kollo, Richard Ragnvald, Jodle Birge,
Bjørn Tidmand samt Kisser og Søren, og desuden spiller det glimrende danseorkester »Gemalerne« til koncerten.
Tim Christensen med band giver koncert i kulturhuset på fredag!
Et af tidens hotteste navne - hvis ikke dét hotteste - på den danske pop-rockscene, sangeren, sangskriveren og guitaristen Tim Christensen, kommer til Grenaa med sit band på fredag den 23. januar. Det foregår i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
— Det er en erklæret ambition fra vores side at skabe koncerter - og arrangementer i øvrigt - for alle aldersgrupper, og da jeg for noget tid siden gik rundt og spurgte nogle unge mennesker, hvad de kunne tænke sig at opleve til en koncert her i Grenaa, så var svaret: Tim Christensen!! Og nu kommer han altså, og det er vi selvsagt meget stolte over, siger kulturhusleder Hardy Andersen, der således satser på et få et rigtig stort publikum lokket i kulturhuset på fredag aften.
Tim Christensen bliver af mange musik-sagkyndige bedømt som værende den helt store lysende stjerne på den danske rock-himmel lige nu. Hans anden solo-CD, »Honeyburst«, der udkom i oktober måned sidste år, er blevet overvældende modtaget af såvel publikum som anmeldere.
Ugen efter udgivelsen gik Tim Christensen direkte ind som nummer 1 på den danske albumhitliste. Publikum har således taget usædvanligt godt imod sangerens andet soloalbum »Honeyburst«. Albummet havde på daværende tidspunkt solgt det samme som den resterende del af udgivelserne på TOP 10 tilsammen, og solgte til guld efter bare en uge i handlen!!
Med den aktuelle succes er Tim Christensen for alvor trådt ud af Dizzy Miss Lizzy’s skygge. Bandet, som han skabte en slags rockrevolution med i Danmark i første halvdel af 90’erne. På »Honeyburst« markerer Tim Christensen sig ikke mindst som en fantastisk sangskriver. Albummet indeholder en lang række smukke og personlige sange, der hænger sammen, så albummet kommer til at fremstå som et helstøbt rockværk. Super-hittet »Whispering At The Top Of My Lungs« har således hærget rundt på samfulde danske radiostationer i et halvt år efterhånden - og gør det stadigvæk. Og så er Tim Christensen også kendt som manden bag én af de smukkeste og mest elskede ballader i nyere tid, »Right Next To The Right One«, fra TV-serien »Nikolaj & Julie«. I samme klasse finder man helt sikkert »Love Is A Matter Of Difference«.
Tim Christensen og hans band har netop taget hul på en lang turné, der vil bringe dem rundt i hele landet. Med sig har han trommeslageren Olaf Olsen, guitaristen Lars Skjærbæk og basisten Nicolai Munch-Hansen. Samme band, der var med på den lange tour efter solodebuten »Secrets On Parade«. Dengang i efteråret 2000 startede bandet med at spille for 30 betalende gæster i Randers. Mon ikke det bliver anderledes i Grenaa fredag den 23. januar?
Til koncerten i Grenaa har Tim Christensen inviteret sin gode ven og tidligere Inside The Whale-forsanger, Marcus Winther-John, med som opvarmning til koncerterne på den aktuelle turné. Marcus Winther-John har i øvrigt fået en fin start på sin solokarriere med radiohits som »High On You« og »Lets Get Tattoo’s« fra den aktuelle debut CD »Grow«. Desuden har Marcus Winther-John været med til at skrive adskillige numre på begge Tim Christensen’s solo-plader. En tjeneste, som Tim gengældte ved blandt andet at spille med på Marcus’ nye CD.
Billetprisen er 175 kroner, og billetter til Tim Christensen-koncerten kan købes i Kulturhuset Pavillonen og i Djurslands Bank. Og der er p. t. stadigvæk billetter at få til denne koncert.
Det er der derimod ikke til Big Fat Snake-koncerten i Kulturhuset Pavillonen torsdag den 11. marts. Nøjagtig 3 uger tog det at sælge alle billetterne til denne koncert. Dermed er endnu en af forårsprogrammets koncerter i kulturhuset i Grenaa totalt udsolgt. Den første af slagsen var som bekendt koncerten med Niels Hausgaard den 29. januar, der var udsolgt længe før jul.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam