Tak til
 






  
05/05 2023

GRENÅ: Reformdebat: Vi kan godt selv!

I dag har vi sat en Grenå-politiker på toppen af Nørre Djurs-nyhederne. Indlægget hér ligger i forlængelse af omtalen forleden dag af den nye samarbejdsaftale mellem Nørre Djurs og Grenå kommuner. Den kan ses som et første skridt i retning af sammenlægning, og andre kommuner kan nemt koble sig på, fortæller Lars Møller i det følgende:



”Allerede før Strukturkommissionen kom med sin 1600 siders(!) store rapport, var der mange borgmestre og lokalpolitikere, der havde travlt med at melde ud om, hvem de i givet fald ville lege med. Denne lyst er ikke blevet mindre, siden rapporten udkom d. 9. januar.
Jeg kan forstå på debatten, at der er nogle kommuner, der er finere end andre, og at der ikke rigtigt er nogen hér på Djursland, der har lyst til at være sammen med os i Grenå og Nørre Djurs.
Jeg er i hvert fald ikke indstillet på at gå ”tiggergang” for at blive sammenlagt med disse kommuner! Nørre Djurs og Grenå kan godt stå alene i en kommunesammenlægning.
Alt efter hvilken regionsmodel, Folketinget vælger, kan vi med tilsammen 26.500 indbyggere godt klare de opgaver, der ligger foran os. Vi har også dén fordel, at vi er 2 kommuner, der står godt til hinanden, og vi kan hurtigt få en sammenlagt kommune til at fungere til gavn for den enkelte borger, som jo statsministeren jo siger, skal være i centrum.
Ovenstående ændrer ikke på, at jeg mener, at den mest visionære og optimale løsning for Djursland er, at alle 8 kommuner er med i én kommune – alternativt en løsning med de 5 østlige kommuner. Men skal det hele gå op i de enkelte kommuners kassetænkning og fine fornemmelser, så er jeg ikke bleg for at melde mig ud af dét ræs og sige: ”Vi kan godt selv i Nørre Djurs/Grenå Kommune”!”
Skrevet af det socialdemokratiske byrådsmedlem i Grenå, Lars Møller, i Grenå Bladet d. 20. januar

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam