Grenå Bladet:
Her på det sidste, har de homosexuelle været meget aktive i medierne, i deres desperate og vanvittige forsøg på, at overbevise alle om, at deres sexuelle observans er »normal« - og som det naturligste af verden med fandens vold og magt skal sidestilles med os heterosexuelle.
Og der er tilsyneladende ingen grænser for hvad de homosexuelle vil have gjort »normalt« - lige fra kirkelige vielser til at have børn!
Der er nok en del stykker, der vil finde mig både reaktionær og intolerant, og måske det der er værre, men en sådan karakteristik af undertegnede bærer jeg gerne i denne sammenhæng.
Jeg har for adskillelige år tilbage - i min tid til søs - været ombord i et skib med en kok, der var så homosexuel, at selv døden kom bag på ham, og hans kiste blev formodentligt bygget af endetræ! Han var et utroligt venligt menneske og en fabelagtig dygtig kok. Det bedste jeg har lært i kokkefaget, har jeg lært af ham! Han var et utroligt vidende menneske, og afholdt af alle ombord.
Hvorfor? Jo, han holdt fingrene fra sine skibskammerater, han skiltede aldrig med sin sexuelle observans, han kolporterede aldrig ønsker om, at blive opfattet som »normal«, eller ytrede ønsker om, at han ville giftes med en kønsfælle. Han nøjedes med at fortælle, at sådan var hans sexuelle »tilbøjeligheder« - og så var dén skid slået. Og dette måtte vi så tage til efterretning. Når han følte trang til at udleve sin sexualitet, opsøgte han disse miljøer i havnebyerne, og gik i det hele taget stille med sin sexualitet.
Se det er jo til at leve med og acceptere. Men jeg er på nippet til at tømme mavesækken, når to mænd står frem i TV og på det nærmeste æder hinanden med øjnene, samtidigt med de kræver at blive »normaliseret«, således at de kan blive kirkelig viet, og går skridtet endnu videre og kolporterer fremtidsønsker om at blive »normaliseret« til at blive forældre (»far og mor«!!!!) Hvad mon det næste bliver?
Jeg spørger: Hvorfor f..... kan de homosexuelle ikke blot acceptere, at deres sexualitet overhovedet ikke er normal - og i strid med hvad der rent biologisk er normalt? Hvorfor f..... skal de hele tiden udstille deres sexualitet og afkræve sexuelt normale individers stillingtagen til deres forunderlige sexualitet. Når de fleste heterosexuelle accepterer de homosexuelle, som i øvrigt normalt fungerende individer i samfundet, hvorfor er dette så ikke nok?
Jeg gyser for de arme børn, der måske ude i fremtiden, skal fristes en opvækst hvor »mor« hedder Hermann og »far« hedder Viggo! Hvordan mon sådan et barn vil have det til f.eks. forældrekonsultationer og andre skoleaktiviteter, hvor forældrene skal deltage. Når man ser hvor lidt der idag skal til, for at et barn mobbes til vanvid i skolerne, kan man levende forestille sig hvad et barn med sådan et »forældrepar« kan blive udsat for. Ethvert individ, der har, eller har haft skolesøgende børn, ved, hvor modbydelige, lede og ondskabsfulde børn ofte er over for hinanden i skolerne, og hvor handlingslammede og berøringsangste skolesystemet er over for mobning!
Vedrørende kirkelige vielser - som visse præster forretter - er det kendetegnende, at den pågældende »frisindede« præst selv ofte er homosexuel, og derfor ser en interesse i, at gøre vielser af homosexuelle »normalt«. Dette gør, at det er svært at tage folkekirken alvorligt, hvis man fastholder bibelens skrevne ord som udgangspunkt. Derfor kan det heller ikke komme bag på nogen, at folkekirken oplever »faneflugt«, og interessen for den lutherske kirke og evangelium ikke for tiden er særlig høj og seriøs.
Folkekirkens svaghed har altid været, at man falder for enhver form for tivolisering, vejrer vindretningen for nærværende og forsøger at tækkes tidens strømninger, og derefter »normaliserer« tidens abnorme tilbøjeligheder, uagtet hvad udgangspunktet, bibelen foreskriver - i et naivt håb om, at flere vil frekventere kirken ud over juleaften.
Til de homosexuelle vil jeg anføre. Vær glad for, at I lever i et samfund, hvor man accepterer jeres sexualitet. I skal ikke langt væk fra Danmark før I er jaget vildt uden de mest basale menneskerettigheder, og pas på I ikke spænder buen over bristepunktet i Jeres hysteriske og urimelige krav om »normalisering«. Det kunne nemt lige pludseligt give bagslag!!
Tekst & Musik:
Jens Jensen
Fuglevænget 8, 8500 Grenaa
Kilde:
unavngivet