En uge gik der desværre, før vores Redaktør igen fik overstået den værste sygdom, så han igen kan virke fra i dag. Pausen betyder, at der har hobet sig en del nyheder op i hans mail-box, og f.eks. er der kommet en henvendelse fra Stenvad Boldklub, som du kan læse i dag.
Læs mere hér!
”Seniorspillerne i Stenvad Boldklub afholdt nytårsappel i Stenvad lørdag d. 24/1. 30 spillere mødte frem, og blandt dem var der et gensyn med 6-7 tidligere spillere, som altså nu har valgt at vende tilbage til klubben.
Efter en let gang træning orienterede de 3 trænere, Kim Jørgensen, Keld Kristensen og Henning Madsen, om den kommende sæson. Stenvad har hold i serie
4, 5, og 6, og målet er klart at blande sig i toppen for alle holds vedkommende.
Trænerne udtalte sig: "Det bliver en spændende sæson med alle de lokale hold,
vi skal møde. Derudover er det en meget ung trup, vi skal arbejde med. Over 80% af spillerne er under 25 år. Noget tyder dog på, at der vil blive arbejdet seriøst til træning, og at fremmødet vil være højt. Vi har planlagt mange træningskampe, så vi kan få set alle an på førsteholdsniveau."
Træningskampene starter midt i februar, mens turneringen starter 3/4.”
Indsendt og skrevet af Lene Andersen
med venlig hilsen på vegne af
Stenvad Boldklub
Kilde:
rex