Tak til
 






  
05/05 2023

Til minde om Frans

Forleden døde den 6-årige Frans fra Ramten, der gik på Ørum Skole, og hér får han et par ord med på vejen af skolelederen, som skriver følgende:

”Frans Albæk Jensen sov stille ind d. 22. januar efter længere tids sygdom.
Frans startede i august sidste år som elev i børnehaveklassen på Ørum Skole. Allerede før Frans startede i skolen, måtte han kæmpe med sin sygdom. Frans` sygdom blev konstateret d. 20. juni 2001, da Frans var 4 år. Frans fik behandling på Skejby Sygehus indtil sommeren sidste år. Prøverne fra sygehuset viste på dét tidspunkt normale forhold.
P.g.a. sit sygdomsforløb var Frans` fysik ikke helt på højde med kammeraternes, da de startede i børnehaveklassen sidste sommer. Jeg husker første skoledag, hvor Frans var meget ked af at give slip på sin far og mor for at gå hen i klassen.
Ret hurtigt fik vi dog set Frans` stærke vilje og gode humør. Én af gårdvagterne fortalte mig om en episode, hvor Frans havde stået midt i en klynge store elever. Hun var lige ved at gribe ind, da hun opdagede, at de sloges for sjov og havde det rigtig rart – både Frans og de store.
En anden episode fra buskøen fortæller om Frans` åbenhed. Busvagten spurgte Frans, hvad han hed, hvorefter Frans slog hælene sammen på militærisk vis og svarede: ”Frans Albæk Jensen”.
En tredje episode, jeg erindrer med Frans, var juleklippedagen i november. Frans stod pludselig i kantinen og hjalp Sussie med at ekspedere. Jeg var utroligt imponeret over, hvordan sådan en lille fyr uden tøven eller nervøsitet betjente såvel store som små elever. Det virkede, som om han aldrig havde lavet andet.
Ulykkeligvis blussede Frans` sygdom op igen før jul. Det gik hurtigt ned ad bakke med helbredet, og d. 22. januar var et liv alt for tidligt slut. I den korte tid, vi nåede at kende Frans på skolen, kastede han lys omkring sig. Jeg blev mødt af mange elever i fredags, der var kede af det, da de havde modtaget det triste budskab. Det vidner også om Frans` personlighed, at næsten alle elever på skolen kendte ham, selvom han ikke havde været her så længe.
Vi vil på Ørum Skole mindes Frans som en glad, humørspredende fighter. Vore tanker går til Frans` familie i denne svære tid.”
Skrevet af skoleinspektør Karsten Refsgaard på vegne af personalet ved Ørum Skole i samtlige lokalaviser

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam