Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Et svar til Bente Frilund vedr. et hospice i Grenaa

Grenå Bladet:
Kære Bente Frilund. Jeg beklager, at jeg har lidt vanskeligt ved at forstå din forargelse over et foreslået hospice på Grenaa Sygehus, når du i samme åndedrag fortæller, at du ikke kender Grenaa Sygehus, og at du derfor ikke mener, du kan udtale dig om stedets egnethed til et hospice.


Jeg vil derfor anbefale dig at tage en tur op på Grenaa Sygehus, hvor du ved selvsyn vil kunne overbevise dig om, at idéen ikke er så ringe endda. Jeg må da også skyndsomst give dig ret i, at jeg ikke har nogen erfaring med hospicedrift, men jeg er trods alt i stand til at tænke mig så meget om, at jeg kan se, at der efter de store nedskæringer på Grenaa Sygehus er lokaler, der for en beskeden sum kan gøres egnede til hospiceformål. Når jeg taler om, at der på Grenaa Sygehus er »personale på gangene« skal det ikke forstås således, at jeg mener, det er det i øjeblikket beskæftigede personale, der skal stå for den daglige drift af et hospice. Det skal der naturligvis ansættes personale til, men man kunne jo egentlig sagtens forstille sig, at de forskellige personalegrupper også i denne forbindelse kunne få lidt glæde af hinandens ekspertiser og hjælpende hænder. Jeg er faktisk så naiv, at jeg tror på, at der kan komme et samarbejde ud af det til gavn for både personale og patienter. Men selvfølgelig skal hospicepersonalet ikke fare ud og ind mellem alle andre og gøre ting, der ikke har noget med hospicedriften at gøre.
Men riget fattes altså penge uanset hvordan vi vender og drejer det, og derfor synes jeg, det kunne klæde os alle, hvis vi gik ind for en løsning, der ud over at kunne løse hospiceproblemet, også kunne minimere omkostningerne.. Hvis vi ikke var i pengenød, havde vi nok ikke set alle disse drastiske sygehusnedskæringer, som vi er vidner til i denne tid. På grund af denne pengemangel, og de »billige lokaler«, der allerede er tilstede på Grenaa Sygehus, mener jeg stadig, at det vil være både muligt og ønskeligt, at anbringe Djurslands hospice på dette sted, og jeg er sikker på, at det kan laves således, at det tilfredsstiller alle de krav til ro og fredsommelighed og hensyn i øvrigt, et sådant sted skal kunne yde sine klienter.
Men lad os høre nogle flere meninger. Jeg prøver ikke på at tage patent på Grenaa-hospicesygehusløsningen, jeg synes bare, at tanken er så indlysende, at den er svær at komme uden om, hvis man skal være bare lidt realistisk.
Men lad os da få debatten uden at vi dermed behøver »hugge hovederne af hinanden«. Der må være mange på Djursland, der har en mening om netop dette.

Venlig hilsen
Preben Mortensen
Idégruppen Grenaa

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam