Grenå Bladet:
Trafikforeningen Djursland læser trafikminister Flemming Hansens pressemeddelse om opgradering af Grenaabanen med blandede følelser.
Det positive er, at ministeren helt klart og tydeligt står ved at Grenaabanen skal opgraderes.
Det negative er, at projektet udsættes, og at ministeren er fortaler for en unødvendig lang udsættelse, til 2006 eller måske senere. En opgraderet bane med hurtigere tog kan være klar til januar 2005.
Vi må se i øjnene, at opgraderingen ikke nåes i år, fordi ministeriet og Banestyrelsen ikke har gjort sit arbejde færdigt som forudsat i 1999. Men trafikordførerne, der i øjeblikket forhandler med ministeren, har jo nu dokumenteret, at der fra Sverige kan skaffes hurtige tog. De kan sættes ind nu, eller så hurtigt banen er opgraderet.
Trafikministeren kan ikke byde Djursland og Århus-nærtrafikken, at vi skal være afhængige af hvordan det går med forsinkede togleverancer til Svendborg-banen i 2006. Alt - eller næsten alt - er gået galt dernede, inklusive togleverancerne. I denne måned kører DSB gratis for alle på Svendborg-banen, bare som en symbolsk kompensation for de fejl, der har været til nu.
Derfor opfordrer Trafikforeningen Flemming Hansen til kun at udsætte den oprindelig aftale med ét år, i stedet for hvad der kan blive ubestemt tid:
Altså at opgradere og sætte nye tog ind til januar 2005.
Desuden opfordrer Trafikforeningen til, at også strækningen Ryomgård-Grenaa opgraderes til høj hastighed, når resten af strækningen alligevel opgraderes.
Med venlig hilsen
Mads Nikolajsen
Talsmand for Trafik-
foreningen Djursland
Kilde:
unavngivet