Der er som bekendt mange fine kunstnere i Nørre Djurs, og én af dem, der også på det nationale plan gør sig bemærket, er Morten Skovmand fra Stenvad. Nogle af hans billeder kan du stifte bekendtskab med ved selvsyn, hvis du lægger vejen forbi rådhuset i Glesborg i denne tid. Det fortæller Kirsten Krogh om i dag.
Læs mere hér!
”Maleren Morten Skovmand viser maleri, oliepastel og grafik på Glesborg Rådhus.
Det er billeder fra de seneste år, flere af dem har været vist på udstillinger andre steder, sidst ved en retrospektiv udstilling i Sverige og på Corner i København.
Grafikken rummer eksempler på mange teknikker fra farvestentryk til koldnålsraderinger og akvatinte.
Morten Skovmand arbejder p.t. med en udsmykningsopgave og skal til sommer deltage i en større udstilling, "Skabelsen", på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Udstillingen på Glesborg Rådhus varer februar ud.”
Skrevet og indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Kirsten Krogh fra børne- og kulturforvaltningen
Kilde:
rex