Lokalavisen er den eneste af vore ugeaviser, der følger levende med i debatten om de nye kommuner. I denne uge har vi f. eks. fundet følgende indlæg:
”Vedr. Strukturkommissionens betænkning om kommunesammenlægninger kan det måske være nyttigt at drage sammenligning med Kommunallovskommissionens betænkning fra 1966.
Før 1970 var der en lovgivning for købstæderne, sogne og amtskommunerne, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. F.eks. var det sådan, at købstæderne og amterne i forening havde ansvaret for tilvejebringelse og driften af sygehusene. Det befordrede ikke en effektiv sygehusplanlægning. I betænkningen fra 1966 nævnes som eksempel, at der på Fyn var 10 købstæder og 3 amter, der skulle samarbejde herom.
Af de dengang 1388 kommuner var der mange små sognekommuner, som økonomisk ikke kunne klare de lovgivningsmæssige forpligtelser. Endvidere forventedes, at kravene til kommunerne ville blive større i takt med et hastigt stigende teknologisk samfund.
Nødvendig reform
Der var ikke mange kommunalpolitikere, som ikke kunne indse nødvendigheden af at gennemføre en reform, der samlede kommunerne under samme lovgivning, og at kommunerne blev større.
Efter reformens gennemførelse i 1970 var der 276 kommuner og 14 amtskommuner.
Tiden efter reformen førte også til, at mange land- og mindre byområder mistede faciliteter, som tidligere var til rådighed i nærsamfundet. Det må påregnes, at det samme vil ske ved en yderligere sammenlægning.
Strukturkommissionens betænkning januar 2004 har jeg ikke læst, hvorfor mit kendskab hertil er, hvad den offentlige presse har skrevet.
Ifølge dén viden er det ikke i betænkningen ikke klart formuleret, hvorfor en sammenlægning skal finde sted, og hvorfor lige netop til kommunestørrelser på mindst 20-30.000 indbyggere. Når der ikke findes klare begrundelser for en ændring, opstår der nemt mytedannelser som f.eks.:
Det er, fordi staten lettere kan styre 100 kommuner end 276.
Det er, fordi der vist nok kan spares penge.
Det er, fordi kommunerne ikke har økonomi til at overholde deres lovmæssige forpligtelser.
Intet af dette er antagelig rigtigt.
Men hvad er hensigten med en yderligere kommunesammenlægning så?
Mål og midler
De borgere, der har fulgt kommunalpolitik de sidste 15 år, véd, at kommunernes økonomi er blevet svækket. Noget bærer komunerne selv skylden for. Men det er dog først og fremmet, fordi staten (regering og Folketing) har pålagt kommunerne større forpligtelser uden at tilføre de nødvendige penge.
En analyse af dette forhold burde indgå i betænkningen. Hvilken nytte har borgerne af, at lige gældsplagede kommuner med høj skatteprocent sammenlægges, hvis årsagen til deres problemer skal findes hos regering og Folketing.
3 kommuner
Skulle det komme så vidt, at kommunerne på Djursland skal foretage en sammenlægning, er det nødvendigt at se på de eksisterende erhvervsmæssige og økonomiske forhold – ligesom det er vigtigt at se på kommunernes beliggenhed.
Udfra disse kriterier vil Djursland kunne bestå af tre kommuner:
Grenå, Nørre Djurs og evt. Rougsø Kommune.
Ebeltoft og Rønde Kommune.
Rosenholm, Midtdjurs, Sønderhald og evt. Rougsø Kommune.
Muligvis bør der ske grænsedragninger mellem kommunerne p.g.a. tilhørsforhold.”
Skrevet af Anker Jørgensens svoger, formand for Socialdemokratisk Vælgerforening i Pindstrup, Orla Pedersen fra Pindstrup, i Lokalavisen d. 10. februar
Kilde:
rex
05/05 2023
