Under et indbrud i Ørum først på formiddagen i går blev der brugt hårde ord og truet med bank. Det fortæller vi lidt om i dag.
Læs mere hér!
Episoden fandt sted på Ørumgårdsvej, hvor en indbrudstyv blev forstyrret i sit forehavende af to vidner. Tyven var i fuld gang med at pusle med forskellige ting omkring et hus, og da de to tililende viste sig at have ret i deres mistanke om, at manden ikke havde noget at gøre dér, fik de ringet til politiet. Det affandt han sig med i første omgang, men mens de alle stod og ventede, begyndte han pludselig at råbe ukvemsord og true med et koben.
Herefter forsvandt han fra stedet i en bil, og da vidnerne nåede at notere nummeret, var det ingen sag for Grenå Politi at opsøge ham på postadressen og sigte ham for lidt af hvert: indbrud, trusler, spirituskørsel samt bilkørsel i frakendelsestiden. Gerningsmanden viste sig nemlig at være en 26-årig ”gammel” bekendt af politiet, en nørre djurser med et større synderegister bag sig, mest i indbruds- og tyveriafdelingen. Ved indbruddet kørte han både spirituspåvirket (formentlig) og desuden uden kørekort, som han i forvejen er fradømt.
Skrevet af Rex
Kilde:
rex