Grenå Bladet:
De 13-15 årige piger i Grenaa Idrætsforenings håndboldafdeling har inden jul kvalificeret sig til fortsat deltagelse i Eliterækken efter jul indenfor JHF.
Eliterækken under JHF er det højeste niveau, man kan opnå som Pige-spiller, så det er et hold talentfulde spillere. Dette understreges ikke mindst ved, at 2 af spillerne - Line Kromand og Josephine Stafren - er udtaget til kredsholdet.
Holdet deltager endvidere i RGI’s vinterturnering, hvor det er blevet til lutter sejre, foruden deltagelse i landsmesterskaberne.
Holdet er kendetegnet ved en talentfuld trup, hvor flere af spillerne har været sammen siden 3-4 års alderen.
Murermester Rasmus Jakobsen og Toyota i Grenaa har påskønnet de fine resultater, og har sponseret spilletøj til de talentfulde piger.
På billedet ses pigerne i deres nye spilletøj og følgende spillere var med på billedet ved fotograferingen:
Sofie Lyder, Line Kromand, Bine Lagendorf Jensen, Anne Kousted, Armina, Dea Madsen, Josephine Stafren, Mette Boserup, Tine Hansen og træner Michael Boserup.
Kilde:
unavngivet