Grenå Bladet:
Kioskejerne Berit og Jens Petersen har netop modtaget en anerkendelse fra Dansk Tipstjeneste for en stor fremgang i omsætningen med Lottospillet. Kiosken Complet på Søndenå Butikstorv, har opnået den 10. bedste omsætningsfremgang i Danmark, og Tipstjenesten har sendt et bevis herpå.
Berit og Jens Petersen kan fortælle, at der i deres ejerperiode på halvandet år, har været udbetalt ret store lotto-gevinster, ligesom en kunde var heldig at ramme 13 rigtige i tips.
Kiosken har mange der deltager i "Anpartspil", ligesom der er stor interesse for det nye spil, der hedder KENO. Det er et spil Tipstjenesten har udviklet efter et gammelt kinesisk talspil. Her er der muligheder for gevinster helt op til 20 millioner kroner.
Kioskejerne kan også fortælle, at kioskens varesortiment i den nærmeste fremtid udvides med en vinafdeling, ligesom der vil være mulighed for at købe flere udenlandske ølmærker.
På billedet ses spillere i kioskens "Spillehjørne", hvor personalet i kiosken kan hjælpe og vejlede kunderne.
Kilde:
unavngivet