Grenå Bladet:
Dagplejer Ruth Sørensen, Hemmed Kirkevej 12 i Hemmed ved Glesborg, har den 1. marts 2004 været ansat som dagplejer i 25 år.
Der holdes reception for Ruth på Rådhuset i Nørre Djurs kommune mandag den 1. marts kl. 9.30 — 11.00.
Ruths familie og venner er meget velkomne, det ville også være hyggeligt at se nogle af hendes "gamle" dagplejebørn og/eller deres forældre. Desuden er Ruths kollegaer selvfølgelig inviteret til at være med til at fejre hende, såvel nuværende som "gamle".
Når man skal skrive lidt om Ruth som dagplejer, er der nogle ord som øjeblikkelig dukker op. Det er ord som "dejlig", "varm", og "rund". Det sidste skal ikke misforstås, Ruth er en nydelig slank dame — men indeni er hun "rund". Hun kan rumme andre mennesker, selv om de er vidt forskellige fra hende selv.
"Dejlig" er et ord, som for Ruths vedkommende indebærer at hun har en fin selvironisk distance til sig selv, en herlig lidt stille form for humor og en positiv indgangsvinkel til livet.
Det "varme" består først og fremmest af et stort bankende hjerte for alle de børn Ruth har og har haft i sin varetægt.
Det "varme" betyder også at det må være rart at være dagplejebarn hos Ruth, alle børn får en fornemmelse af at blive holdt af, hver især fordi de er netop den de er.
Da Ruth blev ansat i 1979 skulle en dagplejer stå til rådighed 43 1/4 time pr. barn mellem kl. 6.00 og kl. 18.00 , det kunde nemt blive til en arbejdstid på 55 — 60 timer om ugen.
I dag har en dagplejer en ugentlig arbejdstid på 48 timer som skal ligge mellem kl. 6.00 0g kl. 17.00.
Hvorvidt dagplejen i denne henseende er fulgt med i den almindelige samfundsudvikling kan man jo spekulere over.
En ting er i hvert fald helt sikkert, Ruth har fulgt med i udviklingen i forhold til menneskesyn og børneopdragelse. Og det har hun vel at mærke gjort uden at miste sig selv.
Vi siger tillykke med 25-års jubilæet og tak for de mange år.
Kilde:
unavngivet