Grenå Bladet:
Af Pia Bjerregaard, kommunalbestyrelsesmedlem, Venstre, Grenaa.
Der venter en spændende og meget vigtig debat forude. Jeg håber på, at alle politikere vil være deres ansvar bevidst, og det uanset om man sidder i folketing, amtsråd, byråd og uanset hvilket parti, man er medlem af.
Netop derfor burde man forvente en mere nuanceret og dybdegående diskussion, ud fra de modeller som strukturkommissionen opstiller, nemlig en diskussion af opgaver og indhold. Tænk langsigtet og helhedsorienteret, således at der kan laves en vision om Djursland år 2010.
En rigtig god idé ville være at lave en arbejdsgruppe med deltagere fra den offentlige forvaltning, for hvem har mere forstand på opgaver end dem. Gruppen skal tage udgangspunkt i statistisk materiale fra alle Djurslandskommunerne. Disse tal fremskrives med kendte prognoser, således at man får et billede af Djurslands befolknings-sammensætning om 10 år. Dernæst beder man et udvalg af politikere om at vurdere hvilke opgaver, der skal løses med udgangspunkt i de fremlagte statistiske materialer. Herefter tager den første gruppe atter fat i materialet og laver økonomiske beregninger på ønskerne og sammenholder dem med økonomiske grundlag i form af skatteindtægter.
I dagspressen er det tilsyneladende kun borgmestrene og få andre lokalpolitikere, der diskuterer Djurslands fremtid. Hvorfor er der ikke professionelle, der går ind i opgaven — altså de, der arbejder med det hver dag, forvaltningsfolk, erhvervsfolk mm? Sidder politikkerne bare og venter på en udligningsordning? (en økonomisk ordning, hvor regeringen betaler fra de rige kommuner til de fattige kommuner).
Det er opgaverne, der er det vigtigste, og ikke hvem, der løser dem. Kommuner er uinteressante, men kommunalopgaver er meget mere interessante. Fællesopgaver skal løses i fællesskab. Der skal fokuseres på arbejdsformer og - metoder.
Djurslands lange smukke unikke kystlinie er et aktiv for alle 8 kommuner. Der skal tænkes så langsigtet, at hele Djursland bliver et aktiv for alle borgere på Djursland. Man kunne eksempelvis tænke sig arbejdspladser etableret i skønne omgivelser, hvor medarbejdere fra de store bysamfund arbejder fleksibelt med opgaver, der kræver etablering af en elektronisk motorvej, der dækker hele Djursland.
Hvad ønsker har erhvervslivet? De er ikke blevet spurgt? Sammensæt en gruppe erhvervsfolk, der opstiller en række krav til ydelser fra det offentlige.
Hvad siger uddannelsesinstitutionerne? I et samarbejde mellem de otte kommuner, kan vi såvel fastholde som udvikle gode uddannelsestilbud til både unge og voksne. Vi skal passe på, at vi ikke sender alle vore unge til Århus eller Randers. Dette vil underminere uddannelsesinstitutionerne i lokalområdet og vil mindske/fjerne udbudet af efteruddannelsestilbud for voksne.
Kilde:
unavngivet