Tak til
 






  
05/05 2023

Borgmesteren skriver til ministeren

Både i Nørre Djurs og Grenå er man glade for de tanker om flere sommerhuse i yderområderne til gavn for både økonomi og beskæftigelse, som miljøministeren beskrev i et læserbrev forleden dag. Derfor har borgmester Jens P. Jellesen sendt et brev til sin partifælle med 2 gode forslag til nye sommerhusområder hér hos os.
Læs borgmesterbrevet hér!




”Vedr. inddragelse af arealer til
sommerhusområder i Nørre Djurs Kommune.


Kære miljøminister Hans Chr. Schmidt

Nørre Djurs Kommune er udpeget som yderområde og indgår i et regionalt vækstsamarbejde med Grenaa Kommune.

Som det fremgår af landsplanafdelingens arbejdsnotat af januar 2004, vil de regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder være positive. Denne konklusion kan Nørre Djurs Kommune fuldt ud tilslutte sig. Flere sommerhuse betyder flere arbejdspladser og større lokale indtægter gennem turisme til gavn for det samlede erhvervsliv. Vi er derfor naturligvis meget interesserede i at etablere nye sommerhuse i vores kommune.

I forbindelse med en forestående delvis revision af vores kommuneplan ønsker Nørre Djurs Kommune i første omgang at inddrage 2 områder til sommerhusbebyggelse. Vi beder derfor om Miljøministerens godkendelse heraf.

Placeringen af områderne fremgår af bilag A. Disse områder er ikke udpeget som ”afrundingsområder” i Regionplan 2001 for Århus Amt, men vi mener, at der er tale om velegnede grunde, hvor etablering af sommerhuse ikke vil skæmme kystlandskabet.

Området ved Fjellerup Strand er placeret mellem 2 eksisterende sommerhusområder. At dette område ikke i sin tid blev inddraget som sommerhusområde er historisk betinget, idet det bestod af fiskerhuse og nettørringspladser for bundgarnsfiskere. Dette erhverv er imidlertid nu næsten uddødt, og der er derfor ingen grund til stadig at friholde området for sommerhusbebyggelse.
Området ved Bønnerup Strand er placeret inde midt i et eksisterende sommerhusområde med en placering tæt på stranden.

Fælles for de to områder er, at en eventuel bebyggelse efter vores vurdering ikke vil påvirke kystlandskabet, og at sommerhuse vil kunne etableres under hensyntagen til natur- og landskabsværdier.

I forbindelse med udarbejdelsen af et landsplandirektiv, som udpeger placeringen af nye sommerhuse i yderområder, vil vi fremsende yderligere forslag til egnede områder.

Vi håber på Deres velvilje i forbindelse med denne sag.

Med venlig hilsen

Jens P. Jellesen
Borgmester
Nørre Djurs Kommune”
Indsendt til Net-avisen fra borgmesterkontoret i Glesborg


Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam