Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

David York gør det igen..!

Grenå Bladet:
Nyt driftsunderskud på Grenaa Havn A/S ? Det er højst sandsynligt. Årsagen til denne retorik er et mærkeligt forsøg på at føre Grenaa Havns bestyrelse bag lyset, hvilket kom mig for øre, da jeg under en forespørgsel omkring et havari på Anholtfærgen fik kendskab til, at man ikke havde planer om at sandsuge havneindløbet på Anholt i de kommende år.


Et bestyrelsesmedlem i Grenaa Havn A/S fortalte mig, at havnedirektør David York havde ladet dem forstå, at der ikke skulle sandsuges før tidligst i 2006. Så det kom ikke bag på nogen, at færgen havarerede i januar d.å. ved indsejlingen til Anholt Havn. Årsag: Manglende sandsugning.
Skal færgen betale for ødelæggelser som påføres dem af andre, der ikke gør deres arbejde godt nok? Nej, selvfølgelig ikke. Grenaa Havn A/S skal betale.
Sjovt nok kommer det frem, at de 6 millioner kroner, der fulgte med overdragelsen af Anholt Havn fra Staten til Kommunen/Grenaa Havn A/S, netop var penge, der skulle bruges til de forpligtelser, der også fulgte med overtagelsen, som f.eks. at sørge for at besejlingsforholdene var i orden.
De 6 millioner kroner er for længst brugt til at dække underskuddet på den oprindelige drift og på byggeri af anlæg her på Anholt, som har ødelagt bl.a. min forretning. Pengene er væk. Derfor blev der ikke sandsuget i 2003, for at underskuddet ikke skulle blive for stort. Først nu tidligt i det ny regnskabsår er der penge til at indfri de forpligtelser, som man har overfor søfarten, herunder færgefarten. Vi har altså at gøre med et foretagende, der lader økonomien gå frem for sikkerheden.
Nu havarerer Varbergfærgen så. Indstiller den nu driften helt i Grenaa og flytter sine aktiviteter til Frederikshavn? Kan man overhovedet forestille sig det? Ja, det kan man meget let. Grenaa Byråd har på borgernes vegne stillet flere lånegarantier gennem årene for havnen. Nu her senest på 70 mio. kr. til den nye havneudvidelse.
Evnen til tilbagebetalingen ligger i første omgang i driften på Grenaa Havn A/S. Her har et foretagende som Stena Line en meget stor indflydelse på en positiv drift for havnen. Mister man denne kunde, er løbet kørt for kommunens borgere. Kan man nu se, hvor sårbare alle disse store investeringer er? Hr. og Fru Jensen, nu skal I til lommerne!!
NB. For øvrigt mener jeg, at man skal søge aktindsigt i den procedure, der har været omkring godkendelsen af kommunens lånegaranti. Det kunne være helt sjovt at se, hvad man har bildt Indenrigsministeriet ind for at få den nødvendige tilladelse.
Den arrogance, som den socialdemokratiske kommune har lagt for dagen overfor mig og andre kalder på et citat af Hans Kirk: »Når dumheden får magt, bliver det synd for fattigfolk«.
Er det ikke snart på tide, at alle kritiske røster i Grenaa samles omkring en borgerliste med et bredt politisk udgangspunkt på tværs af partiskel og danner et modspil til den nuværende elite, der efter min bedste overbevisning ikke magter at se fremtiden i øjnene, uden at slå dem beskæmmede ned. Grenaa-listen...for borgere med visioner.

Med venlig hilsen
Jens Fisker
Østervej 11 _ 8592 Anholt

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam