Grenå Bladet:
Så er Bekker Dans i Grenaa igen klar til en ny og spændende forårssæson 2004.
Bekker Dans kan igen i år tilbyde et program af spændende dansehold i Grenaa indenfor disco freestyle, hiphop samt swing og jitterbug.
Som noget nyt vil danseskolen prøve at satse på at få de voksne dansere til at møde op og få sig en sving om.
— Swing og Jitterbug er blevet utrolig populært, så på adskillige opfordringer starter vi et hold for voksne begyndere, så alle kan deltage - med eller uden partner, siger Mette Bekker, og fortsætter:
— Derudover har vi i efteråret, med stor succes, haft et disco/funk hold for voksne kvinder. Holdet blev oprettet efter forespørgsler fra en del, som gerne ville kombinere det med deres Vægtvogter-program. Derfor prøver vi igen at lave et hold for dem, som måske kunne være interesseret.
Vi starter første gang den 9. marts i Kulturhuset Pavillonen, og kurset varer 10 gange, siger Mette Bekker. (Se i øvrigt annonce andetsteds i Grenaa Bladet i denne uge).
— Alt i alt er der lagt op til en hyggelig og spændende forårssæson med dans for alle, uanset køn og størrelse. Bekker Dans ser frem til at byde nye som tidligere elever velkommen til en forrygende forårssæson i Grenaa, slutter Mette Bekker.
Kilde:
unavngivet