Grenå Bladet:
Aage Bach, Grønningen 14 i Grenaa, fylder 80 år den 3. marts 2004.
Aage Bach er gift med Ebba Bach (født Ballegaard). Parret blev gift den 8. juli 1947, og har to børn sammen (Carsten, født i 1956, og Marianne, født i 1959). Det har foreløbigt resulteret i fire børnebørn.
Aage Bach kom i lære i Stenvad Brugsforening i 1939. Efter et ophold på Andelsskolen i 1945 blev han ansat som 1. kommis i Brugsen, Østerbro Afdeling, Havnevej 10 i Grenaa. I 1953 blev han uddeler samme sted, og virkede som sådan til 1968. Da blev Kvickly Grenaa åbnet, og Aage Bach flyttede sammen med hustru og børn til Brabrand, hvor der ventede et job som uddeler i HB Brugsen på Brabrand Hovedgade. Siden fulgte lignende stillinger i DB Brugsen Lundingshus i Århus og DB Brugsen Gødvad ved Silkeborg. Aage Bach gik på efterløn som 60-årig i 1984, og da Ebba Bach to år senere også gik på efterløn, flyttede parret tilbage til Grenaa for at nyde et velfortjent otium. Her har han/de haft forløbigt 18 gode år med masser af aktiviteter og gøremål, mange gamle og nye venner. Han har i alle årene været kasserer i efterlønsklubben og medlem af Optimistkoret blandt meget andet.
Kilde:
unavngivet