I dag bringer vi 2 indlæg i strukturdebatten, begge skrevet af Nørre Djurs-politikere. Det første er Benny Hammer, der skriver:
”Et blandt mange argumenter, der taler for, at lave en kommunalreform, er at skabe et nyt kommunalt landkort bestående af større enheder med en fælles identitet.
Her har vi en historisk chance på Djursland!!
Vi skal blive enige om, at lægge gamle modsætninger på hylden og samle kræfterne for i fællesskab, at løfte halvøen, såvel indadtil som udadtil.
En fællesskabsfølelse på tværs af de gamle kommunegrænser, kan danne grundlag for, at Djursland kan få en større gennemslagskraft, når vi taler om vækst og udvikling af vores infrastruktur, erhverv, turisme, uddannelse, m.m.
Det handler, efter min mening, slet ikke om rige og fattige kommuner. Det handler derimod om, at få skabt et geografisk afgrænset område med en bæredygtig og langtidsholdbar kommunestruktur.
En struktur, der er i besiddelse af de nødvendige kræfter, der skal til, for, at sikre kvaliteten i fremtidens kommunale service til borgerne på Djursland.
Det kan vi skabe sammen på Djursland.
Kort og godt mener jeg, det vil være et udtryk for manglende visionært overblik, hvis vi ikke griber chancen nu, og samler de 8 nuværende kommuner på Djursland i en ny kommune med navnet Djurslands Kommune mens tid er.”
med venlig hilsen af
Benny Hammer(c)
Folketingskandidat,
Viceborgmester i
Nørre Djurs Kommune
Kilde: Indsendt til Nørre Djurs NetNyt>
Rex