Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Beskyldninger fra V og K i byrådssalen

Grenå Bladet:
Da jeg læste Mogens Lyngs artikel i Århus Stiftstidende d. 20/2 angående byrådsmødets behandling af det nyoprettede AKT-korps, følte jeg mig nødsaget til at ridse et par ting op omkring forløbet i sagen.


Det er rigtigt, som Mogens skriver, at Venstre og Konservative beskyldte socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti for at få en skolekonsulent ansat ad bagvejen.
Det er også rigtigt, at vi socialdemokrater ønskede en skolekonsulent til at styre projektet, for at undgå, at ledelsen ude i skolerne skal belastes mere end de er i forvejen, og for at få AKT-funktionen i gang hurtigst muligt. Denne sag er vigtig for os, fordi den forhåbentlig kan føre til færre anbringelser og dermed flere børn i den normale skolegang.
V og K prøvede at få sagen sendt tilbage for at undgå at funktionen skulle styres af konsulenten, velvidende, at sagen så yderligere ville blive udsat i flere uger og velvidende, at de besparelser som byrådet påligger Børne- og Ungdomsudvalget ikke kan lade sig gøre, når vi ikke får lov til at arbejde hurtigt.
Sagen blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget, som med et enigt udvalg sendte indstillingen til byrådet. Hvorfor reagerede V og K ikke der, og kom med et andet forslag eller stemte imod?
Hvordan kan de beskylde os for at få det ind ad bagvejen, når de selv har fulgt sagen lige fra starten af? Hvordan kan det være, at det altid er V og K, der råber op omkring hurtigere sagsbehandlinger, og så selv er med til at forsinke det hele?
Er svaret ikke, at V og K har sovet i timen og igen ville skabe billige point på andres bekostning?
Jeg er glad for, at SF og DF kunne se vigtigheden i at få sparket det her i gang, og dermed give skolerne nogle redskaber, så de kan komme i gang med arbejdet.

Med venlig hilsen
Leif Lahn Jensen
Byrådsmedlem for
Socialdemokratiet
i Grenaa Byråd

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam