Grenå Bladet:
Fredag den 12. marts 2004 kan kartonnagearbejder Peter Nielsen fejre 25 års jubilæum hos SCA Packaging Grenaa.
Peter Nielsen har i alle årene været beskæftiget i virksomhedens stanseafdeling. I starten på en flexo stansemaskine og siden 1981 på en solo stansemaskine. I starten af halvfemserne var Peter Nielsen et helt år beskæftiget med reduktion af spild og havde her hele virksomheden som arbejdsområde.
Peter Nielsen har i perioder kørt truck og har ligeledes været afløser på alle maskiner i stanseafdelingen. Ved siden af det daglige arbejde har Peter Nielsen altid påtaget sig tillidserhverv, bl.a. med arbejde i den lokale fagforeningsbestyrelse og senere arbejde i den lokale klubbestyrelse. På arbejdspladsen har Peter Nielsen altid bidraget aktivt til virksomhedens udvikling, med deltagelse i forskellige udvalg, arbejdsgrupper, derudover er Peter Nielsen også med i virksomhedens bedriftværn.
Endvidere har Peter Nielsen tidligere været medarbejdervalgt bestyrelsesrepræsentant til virksomhedens bestyrelse og er i dag suppleant.
Peter Nielsen har igennem alle årene været virksomheden en god stabil medarbejder og er med sin viden og indsigt en vellidt og respekteret kollega på arbejdspladsen.
Fritiden bruges på arbejde i kolonihaven, samt med udstillingsfjerkræ, der pusles og plejes, her har der også har været tillidsposter i den lokale forening og så er der den årlige tur til Tønder festivalen.
Fra SCA Packaging Grenaa ønsker man Peter Nielsen et stort tillykke med jubilæet.
Jubilæet fejres med reception hos SCA Packaging Grenaa, Åstrupvej 30, 8500 Grenaa, fredag den 5. marts 2004 kl. 10.00-11.30.
Kilde:
unavngivet