I Redaktørens fravær er det godt at kunne præsentere ”gamle” nyheder fra Lokalavisen. I dag har vi valgt 3 billeder og en lille billedtekst fra Meilgård Slot, hvor der forleden var rejsegilde på det store renoveringsprojekts første fase:
MEILGAARD – Under de stor grønne presenninger, der skjuler det meste af Meilgaard Slot, er der heftig aktivitet.
En stor platform er arbejdsplads for håndværkerne, der skal få slottet til at se ud, som det gjorde før branden gjorde store skader på det gamle slot. For håndværkerne er det et spændende arbejde, hvor de kan hente inspiration fra det unikke gamle håndværk, slottet er bygget med.
I fredags kunne champagnepropperne så springe. Der var rejsegilde, og om en måneds tid skulle taget gerne være færdig med nye røde teglsten og nyt kobbertag på tårnet.
Michael Iuel har planer om at lave fire store lejligheder, hvoraf den ene skal være til familien selv, men endnu ved han ikke, om fredningsmyndighederne vil acceptere ideen.
Det er Hans Ulrik Jensen A/S, der har hovedentreprisen og tømrerarbejdet udføres af Peter Madsen, der også tidligere har stået for tømrerarbejdet på slottet - en tjans han overtog fra faderen.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs - Nørre Djurs
ekh