Tak til
 






  
05/05 2023

EBELTOFT:Strukturdebat: Spørg folk på Mols

I vores daglige serie af indlæg med vidt forskellige synspunkter på den kommende kommunalreform kommer vi i dag til en dame i Ebeltoft, der har gjort sig nogle betragtninger om molboers og helboers specielle situation i forhold til nye kommunegrænser. Hun skriver:

”Da jeg for snart 30 år siden flyttede til Mols, fik jeg hurtigt lært, at molboer og helboer følte sig mere knyttet til Rønde end Ebeltoft. Molboerne følte det naturligt at søge Rønde for indkøb og andre gøremål, og Ebeltoft besøgte man kun nødvtungent for at besøge skadestuen (dengang havde vi én) eller rådhuset, som lå i Ebeltoft by.
I dag bor jeg i Ebeltoft, og bortset fra folk, som stadig har familie på Mols, bliver Mols-området betragtet som et yndet udflugtsmål til f.eks. Mols Bjerge. Men jeg fornemmer ingen anden tilknytning til området.
Så får man dén tanke, at hvis kommuner skal sammenlægges, kan man vel også dele en kommune og slå nogle grænsestreger, som naturligt passer til beboernes sociale og praktiske vaner. Hvorfor ikke lade Mols og Helgenæs indgå i en kommune med Rønde? Resten af Ebeltoft Kommune vil af geografiske årsager passe fint til at indgå i en sammenlægning med Grenå Kommune.
At slå streger på et landkort har historisk altid været skrivebordsgeneralernes passion, når jord skulle fordeles mellem stormagter i koloniseringen af engang ”den nye verden”. Mange skæbnesvangre grænser blev skabt uden hensyn til de oprindelige beboere. Disse teoretiske grænsetegninger skaber problemer dén dag i dag, længe efter at kolonimagterne forlod et land til fordel for selvstyre.
Jeg mener, at man burde lade det komme på prøve ved en afstemning på Mols og Helgenæs med dét enkle spørgsmål: ”Hvilken kommune vil I helst bo i fremover – Rønde eller Ebeltoft?””
Skrevet af Marie Polerube fra Ebeltoft i Randers Amtsavis tirsdag d. 16. marts

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam