Tak til
 






  
05/05 2023

NETop NU – FULD AKTIVITET I MØRKE

Internetbølgen skyller nu for alvor gennem Mørke by.


Brian - en glad abonnent på Trælgårdsvej - justere dåseantennen ind
Efter erfaringerne med egne installationer, har alle 5 hjælpegrupper i området nu i løbet af de seneste uger fået udleveret modtagegrej til alle tilmeldte abonnenter indenfor bygrænsen – og størstedelen er nu - takket være en massiv indsats i sommervarmen - blevet videreuddelt til forventningsfulde abonnenter.

Projektstatus i Mørke-området er således nu, at 132 brugersæt næsten er færdiguddelt af hjælpegrupperne til abonnenter indenfor bygrænsen i Mørke. De resterende 22 abonnenter udenfor byen (af de i alt 154 tilmeldte abonnenter) vil desværre først kunne forsynes med internetadgang efter yderligere udbygning af antennesystemet. Der arbejdes allerede på højtryk med dette, for at finde den bedste løsning hurtigt, og jeg vil vende tilbage herom, så snart der foreligger en realistisk tidsplan. Vi satser naturligvis på at få problemerne afklaret hurtigst muligt, og med det økonomiske grundlag som by-abonnenterne nu yder, vil planerne forhåbentlig kunne realiseres snarest.

Rigtigt mange – skønsmæssigt 100 abonnenter - er nu allerede tilkoblet nettet, og der er ikke konstateret væsentlige problemer med sendeantennerne i den forbindelse. Inden månedens udgang forventes alle brugere som kan se eller ligger indenfor sendeantennernes rækkevidde tilkoblet og i drift.
Som konsekvens af at der kan være specielle og individuelle problemer hos enkelte abonnenter, har vi dannet en ”Nørd-baggruppe” for de 5 hjælpegrupper og abonnenterne. Dette er et specielt ”udrykningshold” for Mørke-området (med varierende responstid) som efter forudgående aftale med abonnenten skal afklare problemerne endeligt og sikre hjælpegruppernes fremdrift. Til brug herfor er der også oprettet en brugerservice, hvortil evt. installationsspørgsmål og fejl skal indberettes. Respekter venligst at dette (som alt andet arbejde i Rosenholms.net) er en ulønnet og frivillig service, hvorfor henvendelse primært skal ske pr. e-mail og kun i presserende situationer telefonisk.

Brugersupporter er: Kaare Sahl Hedvard, e-mail: ksh@moerkes.net , tlf.: 86 37 67 80

Ovennævnte forestår også indtil videre oprettelse af email-adresser og spørgsmål herom.

Udfra den massive tilslutning til projektet, kan vi allerede nu forudse at sendekapaciteten på flere af de 6 sendeantenner hurtigt kan blive opbrugt. Modsat mange andre internetudbydere har vi fra start af sat et fast øvre loft for brugerantallet på de enkelte antenner, for at sikre den hurtige forbindelse til alle. Så der går næppe lang tid før udbygning på skorstenen også bliver påkrævet.
Til alle som har ”lurepasset” og afventet nettets realitet skal opfordringen derfor lyde: Kom nu ud af ”busken” og se at få tilmeldt jer – Tilmeldingsfolderen ligger fortsat i både Dagli´Brugsen og hos Spar-købmanden i Mørke. Hvis I stadig er i tvivl om nettes kvaliteter og hastighed, så mød op til en af Rosenholms.net´s ”Bøvlaftener” og prøv det selv ”live” – eller gå efter en af de mange små røde antennedåser som nu popper op i vores dejlige by og inviter jer selv med på en ”kigger”.
Heldigvis troede så mange på initiativet fra start af, at nettet nu er en realitet og i fuld drift, men vi kan ikke afvise at der kan blive tale om en venteliste i den nærmeste fremtid, hvis ikke alle interesserede tilmelder sig hurtigst muligt, så udbygningen kan være forud for behovet.

Gennem den sidste måned har vi gjort os mange erfaringer. De vil løbende blive omsat til forskellige vejledninger som også vil findes på denne hjemmeside. Blandt andet har vi netop færdiggjort en lille folder til hjælp og vejledning under selvmontage af brugerudstyret – og den nåede heldigvis ud sammen med de fleste brugersæt.
Næste programpunkt i denne sammenhæng bliver nok en lille ”gør-det-selv” guide i fejlfinding og pc-opsætning af vores udstyr.

Med varm sommerhilsen

Karsten Kristiansen
Projektkoordinator, Rosenholms.Net i Mørke-området.
Email: KK@Rosenholms.Net

Kilde:

Karsten Kristiansen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam